0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA afviser at udlevere diplomatfrue, der kørte deres søn ihjel

Den amerikanske diplomathustru Anne Sacoolas er sigtet for at have dræbt en motorcyklist i Storbritannien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Daniel Leal-olivas/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Leal-olivas/Ritzau Scanpix

Charlote Charles (th.) og hendes mand, Tim Dunn, fotiograferet i oktober sidste år, efter et møde med udenrigsministeriet om trafikulykken, hvor en amerikansk diplomatfrue kørte i den forkerte side af vejen og dræbte deres søn.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA afviser at udlevere den amerikanske diplomatfrue Anne Sacoolas, der er sigtet i en sag om trafikdrab, til Storbritannien.

I en pressemeddelelse kalder en talsmand for USA's udenrigsministerium en udlevering for »meget uhensigtsmæssig«.

»Brugen af en udleveringsanmodning i et forsøg på at få fat i en diplomats hustru gennem tvang vil sætte en ekstraordinær bekymrende præcedens«, skriver talsmanden.

Den britiske anklagemyndighed gav i december tilladelse til, at politiet rejser sigtelse mod 42-årige Sacoolas, der ramte en motorcyklist med sin bil i august.

Den 19-årige motorcyklist, Harry Dunn, blev dræbt i ulykken 27. august, hvor Sacoolas kørte i den forkerte side af vejen tæt på en militærbase i Northamptonshire i det centrale England.

Ifølge sigtelsen var det Sacoolas' hasarderede kørsel, der var skyld i den unge brites død.

Sacoolas erkendte i oktober at være føreren af bilen, men hun rejste efterfølgende hjem til USA.

Hun meddelte på det tidspunkt, at hun som hustru til en amerikansk diplomat har immunitet.

Familie afviste at møde Sacoolas i Det Hvide Hus

Sagen har udløst forargelse i Storbritannien og en strid mellem amerikanske og britiske myndigheder om, hvorvidt Sacoolas skal udleveres.

Maksimumsstraffen for uagtsomt manddrab ved hasarderet kørsel er 14 års fængsel i Storbritannien.

Den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, har tidligere opfordret Anne Sacoolas til at tage til Storbritannien af egen fri vilje.

»Jeg håber, at Anne Sacoolas nu vil indse, at det rigtige at gøre er at komme tilbage til Storbritannien og samarbejde i den retlige proces«, sagde Dominic Raab i december.

Jeg håber, at Anne Sacoolas nu vil indse, at det rigtige at gøre er at komme tilbage til Storbritannien og samarbejde i den retlige proces

Dunns sørgende familie har udtalt, at anmodningen om en udlevering er et skridt i den rigtige retning mod retfærdighed.

USA's præsident, Donald Trump, inviterede sidste år familien til Det Hvide Hus.

Da familien ankom til Det Hvide Hus, fik de at vide af Trump, at Anne Sacoolas sad i et værelse ved siden og gerne ville mødes. Det afviste familien.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter