0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Vrede demonstranter i Teheran råber slagord mod regimet

Iranske studerende mindes 176 ofre fra nedskudt ukrainsk fly. Melding om slagord mod ayatollah Khamenei.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Social Media/Ritzau Scanpix
Foto: Social Media/Ritzau Scanpix

En vragdel fra det forlykkede passagerfly med 176 om bord.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Iransk politi har lørdag aften trængt en gruppe studerende væk, som råbte 'radikale' slagord for at ære de 176 omkomne på et ukrainske passagerfly. Det skriver det iranske nyhedsbureau Fars.

Flyet blev onsdag ved en fejl skudt ned med en raket uden for byens lufthavn.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP fortæller, at flere hundrede studerende havde samlet sig tidligt om aftenen ved universitetet Amir Kabir. De ville vise deres respekt for ofrene.

Med det udviklede sig senere til en demonstration med megen vrede.

De studerende råbte 'løgnere' og krævede, at de ansvarlige for nedskydningen træder tilbage og straffes for at at forsøge at dække over, hvad der skete.

I to dage fastholdt de iranske myndigheder, at det ukrainske fly ikke var blevet ramt af en raket.

Først lørdag erkendte regeringen, at der var sket en 'utilgivelig fejl'. At den magtfulde revolutionsgarde havde affyret en raket mod flyet fra en luftværnsstilling i nærheden.

Reuters skriver, at der på Twitter cirkulerer videoer, der er optaget ved universitetet Amir Kabir. Her kan man høre demonstranter kræve, at ayatollah Ali Khamenei træder tilbage.

»Chefkommandant træd tilbage, træd tilbage«, lyder råbet fra flere hundrede mennesker.

Reuters skriver, at det ikke umiddelbart kan bekræfte, om optagelserne er sande.

Billeder taget ved universitetet bekræfter imidlertid, at et stort antal mennesker var samlet ved universitet, da mørket faldt på.

Helt mod sædvane blev protesterne ved universitet omtalt på det statslige tv.

Flyet forvekslet med krydserraket

Ifølge revolutionsgarden var det en operatør, som på egen hånd havde affyret den famøse raket. Han forvekslede flyet fra Ukraine med en krydserraket, hed det.

I timerne inden angreb Iran med raketter to baser i Irak med amerikanske soldater. Det var gengæld for USA's likvidering i Bagdad af den iranske general Qassem Soleimani.

Det iranske nyhedsbureau Tasnim skriver, at en britisk diplomat blev anholdt ved universitet. Han blev tilbageholdt i flere timer for at have ansporet til protester mod regeringen.

Ifølge den britiske tv-station Sky News er der tale om den britiske ambassadør i landet, Rob Macaire.

Det bekræfter den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, tilsyneladende, da han over Sky News kalder anholdelsen en 'åbenlys krænkelse af folkeretten.'

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter