0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Mens uroen ulmer i Iran, klapper Trumps støtter i hænderne over præsidentens opsigtsvækkende tweet på farsi

Demonstranter i Teheran kræver ayatollah Khameneis afgang efter nedskydning af passagerfly.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mona Hoobehfekr/Ritzau Scanpix
Foto: Mona Hoobehfekr/Ritzau Scanpix

En kvinde fortæller en politimand sin ærlige mening under protesterne ved Amirkabir universitetet i Teheran lørdag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uroen ulmer i Iran, hvor nedskydningen af et passagerfly med 176 mennesker om bord førte til, at hundredevis - måske flere tusinde mennesker - i weekenden trodsede myndighederne og gik på gaden i Teheran i protest, hvor myndighederne svarede igen med tåregas for at opløse folkemængden.

Samtidig udtrykte den amerikanske præsident, Donald Trump, sin sympati med den iranske civilbefolkning i et tweet, der ganske opsigtsvækkende er skrevet på farsi.

I tweetet skriver Trump, at de iranske ledere skal stoppe med at slå deres egen befolkning ihjel. At verden holder øje med dem, og at USA holder øje med dem.

Tweetet er blevet liket af flere hundredetusinde brugere, og ifølge Saeed Ghasseminejad fra den stærkt Iran-kritiske tænketank Foundation for Defence of Democracies (FDD) er Trumps tweet det mest likede persiske tweet nogensinde.


Hans påstand er ikke blevet bekræftet af det sociale medie, men ikke desto mindre er den blevet delt af flittigt af præsidentens nærmeste. Blandt andet af præsidentens assistent, lederen af de sociale medier i Det Hvide Hus Dan Scavino, der også har taget farsi-ordbogen i brug og kalder de mange likes for »fremragende«.

Det iranske styre led i weekenden et andet nederlag i kampen om den offentlige opinion.

Landets eneste kvindelige medaljevinder ved et OL, taekwondokæmperen Kimia Alizadeh, er hoppet af og har proklameret, at hun aldrig vender tilbage til Iran.

I et indlæg på Instagram skriver hun, ifølge BBC, at præstestyret i Teheran har udnyttet hende som et »propagandaværktøj«.

»Jeg er en af millioner af undertrykte kvinder i Iran, som de (styret, red.) har styret i årevis«, skriver hun blandt andet i opslaget.

»Jeg klædte mig på den måde, de bad mig om og gentog alt, hvad de beordrede. Hver sætning, de forlangte, gentog jeg. Ingen af os betyder noget for dem. Vi er bare deres redskaber«, skriver hun videre.

Troede fly var amerikansk

Indtil videre har det iranske styre ikke kommenteret historien om hendes afhop.

Til gengæld har en række ledende militærpersoner gået offentlig bodsgang og undskyldt nedskydningen af Ukraine International Airlines-flyet med 176 mennesker om bord, heraf 82 iranere.

Flyet blev skudt ned onsdag, da man fejlagtigt troede, at der var tale om et amerikansk fly.

Det iranske forsvar var i højeste beredskab, da man kort forinden havde angrebet to amerikanske militærbaser i Irak som hævn for drabet på general Qassem Suleimani og frygtede et amerikansk gengældelsesangreb.

Der skulle dog gå tre dage før styret i Iran indrømmede, at den iranske hær havde skudt passagerflyet ned, og at der ikke var tale om en teknisk fejl på flyet, som det længe hed sig.

Myndighederne har lovet, at de ansvarlige vil blive stillet til ansvar, men spørgsmålet er, hvad det betyder. Og hvad der kan stille befolkningen tilfreds.

Enkelte af demonstranterne ved weekendens protester krævede ayatollah Khameneis afgang, viser videoer på twitter, ifølge flere internationale medier, blandt andre al-Jazeera.

Ved demonstrationerne måtte iranske uro-betjente blandt andet bruge tåregas for at opløse folkemængden. Enkelte medier beretter også om, at der skulle være skudt med skarpt mod demonstranterne, men de oplysninger er ikke blevet bekræftet af uafhængige kilder.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter