0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Human Rights Watch: Aldrig før har Kinas undertrykkelse været en større trussel mod verden

Intet andet land bruger så mange kræfter på at ødelægge det internationale system med menneskerettigheder som Kina, advarer organisationen Human Rights Watch.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ng Han Guan/AP
Foto: Ng Han Guan/AP

Kinesiske sikkerhedsstyrker patruljerer i Xinjiang-.regionen, hvor Kina bruger det nyeste teknologiske udstyr til at overvåge befolkningen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, har ført sit land ned i et dybt hul, hvor kommunistpartiets undertrykkelse af befolkningen er den værste i flere årtier, konkluderer menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.

Organisationen bruger sin årsrapport for 2020 til at lancere den hidtil kraftigste kritik af præsident Xi Jinping og hans styre, som nogen menneskerettighedsorganisation hidtil er kommet med.

Human Rights Watch afstår fra at kalde Xi Jinping for en diktator, men argumenterer for, at verden skal behandle ham som en sådan.

»Fremfor at blive foragtet som en global paria bliver der bejlet til den kinesiske regering verden over, den røde løber bliver rullet ud for dens ikke-valgte præsident, uanset hvor han tager hen, og landet er vært for prestigefulde arrangementer såsom Vinter-OL i 2022«, skriver Kenneth Roth, direktør for Human Rights Watch, i et langt forord til rapporten.

Han bruger sit forord til at advare om, at Xi Jinping og hans styre ikke kun er en trussel mod den kinesiske befolkning, men mod hele verden.

Hvis ikke det internationale samfund går op imod Kina, »varsler Beijings opførsel en dystopisk fremtid, hvor ingen er uden for rækkevidde af kinesiske kontrollanter, og hvor et internationalt system af menneskerettigheder bliver så svagt, at det ikke længere tjener til at modvirke regeringsundertrykkelse«, skriver Kenneth Roth.

Han går så langt som til at beskylde Kina for at være en »eksistentiel trussel« mod folks menneskerettigheder verden over.

Nægtet indrejse

Rapporten skulle onsdag have været offentliggjort i Hongkong, men det forhindrede de kinesiske myndigheder ved at nægte Kenneth Roth indrejse, da han tidligere på ugen landede i lufthavnen i Hongkong.

De kinesiske myndigheder er ikke kommet med nogen officiel begrundelse, men ifølge Human Rights Watch var afvisningen af Kenneth Roth et slående eksempel på, hvor undertrykkende Kina er blevet.

I stedet blev rapporten fremlagt ved en pressekonference i FN’s hovedkvarter i New York sent tirsdag aften dansk tid.

I rapporten gennemgår Human Rights Watch menneskerettighedssituationen i op mod 100 lande, og selv om den mange steder er slem, overgår Kina ifølge rapporten alle andre lande på et afgørende punkt.

»Ingen anden regering spiller med sine politiske muskler med en sådan kraft og beslutsomhed for at underminere internationale standarder for menneskerettigheder og de institutioner, som skal holde den ansvarlig«, skriver Kenneth Roth i sit forord.

Han opremser et langt synderegister af krænkelser, der foregår inden for Kinas egne grænser: Interneringen af over en million muslimer i Xinjiang-regionen. Undertrykkelsen af ngo’er og journalister. Kontrollen af de sociale medier. Overvågningen af befolkningen ved hjælp af avanceret tech-udstyr og udbredelsen af et socialt kreditsystem. Forfølgelsen af religiøse minoriteter. Fængslingen af kritikere. Og sidst, men ikke mindst krænkelserne af frihedsrettighederne i Hongkong, som ellers skulle have været sikret med modellen om et land, to systemer.

Uagtet omfanget og grovheden af disse krænkelser er de allerede kendte og velbeskrevet i mange tidligere rapporter fra menneskerettighedsorganisationer.

Svagt styre

Det afgørende nye ved årsrapporten fra Human Rights Watch er, at dets direktør Kenneth Roth i sit lange forord bringer kritikken op på et nyt niveau ved at sammenkæde situationen internt i Kina med landets opførsel udadtil.

Helt grundlæggende fastslår han, at Kina trods sin store økonomiske styrke er et styre, som er drevet af en angst for at bukke under.

»Velvidende at partiets legitimitet uden et valgsystem i høj grad hviler på en voksende økonomi, så frygter kinesiske ledere, at en svagere økonomisk vækst vil øge offentlighedens krav for større indflydelse på, hvordan den bliver regeret«, skriver Kenneth Roth og understreger, at partiet derfor »frygter« sin egen befolkning, og at konsekvensen er den »mest gennemtrængende og brutale« undertrykkelse i årtier.

Internationalt peger han på to spor.

Det ene spor er, at Kina er blevet et eksempel for diktatorer i verden på, hvordan de kan opretholde en samfundsøkonomi og samtidig sikre deres egen magt ved at undertrykke deres befolkninger og eksempelvis kopiere Kinas overvågningsmetoder.

Desuden er diktatorer tilbøjelige til at finde sammen med Kina i et interessefællesskab. Kenneth Roth nævner, at da Kina sidste år blev kritiseret i FN for behandlingen af muslimer i Xinjiang-regionen, gik op til 54 lande sammen om at forsvare Kina - heriblandt notoriske regimer som Rusland, Nordkorea, Syrien, Myanmar, Hviderusland og Saudi-Arabien. De påstod, at Kinas handlinger i Xinjiang-regionen tværtimod havde ledt til en »stærkere følelse af lykke, tilfredshed og sikkerhed«.

Det andet spor, som Kina forfølger på den internationale scene, er ifølge Kenneth Roth intimideringen af lande, institutioner og organisationer, der kritiserer Kinas brud på menneskerettighederne.

Her etablerer han en linje, der fører direkte tilbage til det kinesiske styres egen skrøbelighed og peger på, at hvor mange andre lande ser et behov for at beskytte forfulgte mennesker, så ser de kinesere ledere en risiko for, at der bliver etableret en praksis, som også kan blive brugt imod dem selv.

Annonce

Konsekvensen er ifølge Kenneth Roth, at når det kommer til eksempelvis forfølgelsen af rohingyaerne og krigen i Yemen, »så overlader Beijing hellere ofrene til deres egen skæbne end skaber en model til forsvar af rettigheder, der kan virke som en boomerang mod dets egen undertrykkende styre«.

Trusler virker

Dertil kommer hævnaktionerne mod lande, som højlydt kritiserer Kina. Kenneth Roth fremhæver, at Kina sidste år truede med at skrotte dele af sine diplomatiske forbindelser med Sverige, hvis den svenske kulturminister deltog i uddelingen af en pris til en boghandler, der havde offentliggjort kritiske bøger om den kinesiske regering.

Den trussel nægtede den svenske regering at bøje sig for, men mange andre demokratiske lande underlægger sig Kina, understreger Kenneth Roth og nævner også EU, som han beskyder for at forholde sig »lunkent« til Kinas menneskerettighedskrænkelser.

Den vestlige tøven blev efter hans mening sat i relief, da 25 lande i FN’s menneskerettighedsråd undtagelsesvis sidste år gik sammen om at kritisere Kina i en erklæring. Men af frygt for den kinesiske regering turde ingen af de 25 lande læse erklæringen op i rådet, som det ellers er kutyme, og i stedet blev den blot runddelt skriftligt.

Nu er tiden inde til at tage et grundlæggende opgør med Kina, konkluderer Kenneth Roth.

»Det kræver en reaktion uden fortilfælde fra dem, som stadig tror på en verdensorden, hvor menneskerettigheder betyder noget«, skriver han.


Læs mere