0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Efter den store migrantstrøm i 2015 indførte Sverige grænsekontrol for at få styr på tilvandringen. Nu har landet problemer med at sikre identiteten på mange af de mennesker, der opholder sig i landet. Arkivfoto.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udbredt identitetsfusk: Sverige har svært ved at finde ud af, hvem der egentlig bor i landet

Politi og myndigheder advarer mod identitetssnyd. Flere sager afslører, at gerningsmændene er kendt under flere navne i en række europæiske lande.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sverige kæmper med at finde ud af, hvem de har lukket ind i landet.

Det viser sig, at flere hundrede tusind tilvandrede ikke har kunnet give fyldestgørende oplysninger, der bekræfter deres identitet.

En række kriminalsager afslører, at falske identiteter er udbredte i krimielle kredse og tilsyneladende også i sager, hvor der gives sociale ydelser eller arbejde til gerningsmændene.

Senest har SVT’s tv-avis set nærmere på tre dømte, som viser sig tilsammen at have 38 identiteter. En af dem handlede om en kvinde, der er involveret i en lang række tyverier fra ældre. Hendes fingeraftryk afslørede, at hun var kendt fra flere europæiske lande, hvor hun stod registreret under 15 forskellige identiteter. Dertil kommer dem, hun har benyttet under sine ophold i Sverige.

I en anden sag fra SVT berettes om en 24-årig mand, der efter et overfald på Malmøs banegård viste sig at være blevet udvist, og at han derudover optrådte under tre forskellige identiteter i Sverige og fem andre identiteter i Danmark, Holland og Tyskland.

Den sidste sag, stationen fremhæver, handler om en mand, der opgav sin alder til at være 14 år, da han kom til Sverige i begyndelsen af sidste år. Siden begik han en række røverier og tyverier i Stockholm. Det viste sig, at han var 18 år eller ældre, og at han var kendt under fem forskellige identiteter i Tyskland og Frankrig.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

De tilrejsende migranter blev i 2015 modtaget med åbne arme af svenske aktivister, der her havde smurt madpakker til de nyankomne i Malmø. Arkivfoto.

Samtidig viser undersøgelser af de midlertidige personnumre - de såkaldte samordningsnumre - at der også foregår en omfattende udnyttelse af de muligheder, det giver.

Dem er der 873.000 af.

De er blandt andet givet til asylansøgere, der tager arbejde, og udlændinge med tidsbegrænset arbejde i landet.

Falske identiteter og fupadresser florerer

Ifølge en gennemgang fra det svenske skattevæsen fra 2017 blev der sået tvivl om identiteten på 45 procent, der ikke har kunnet underbygge oplysningerne om deres navn og baggrund tilstrækkeligt.

Tre ud af fire med samordningsnumre havde ingen arbejdstilladelse eller opholdstilladelse, men kunne alligevel få det midlertidige personnummer i landet.

Det har blandt andet skabt et marked for falske adresser, hvor personer betaler for at kunne opgive stedet som bopælsadresse. SVT fremhæver et eksempel, hvor en lejlighed havdde 100 beboere registreret. 80 af dem er dømt for kriminalitet i Sverige, blandt andet et drab, hvor offeret blev savet i stykker.

I en sag omtalt af det svenske grænsepoliti har det vist sig, at en mand havde boet illegalt i Sverige i mindst to år, hvor han i øvrigt skyldte over 400.000 svenske kroner i kørselsafgifter og parkeringsbøder.

Det giver politiet enorme problemer, når navne og adresser viser sig at være opfundne eller falske:

»Vi har et parallelsamfund, som bare vokser, og vi har tabt kontrollen over, hvem der er her«, mener en repræsentant for grænsepolitiet om identitetsproblemerne ifølge Dagens Nyheter.

Kriminalitet truer velfærdssamfundet

Problemerne med falske identiteter og misbrug af samordningsnumre fik sidste år politiet og den svenske efterretningstjeneste til at advare mod risikoen for, at de bruges til pengehvidvask og terrorfinansiering.

Samtidig har en række statslige myndigheder, blandt dem skattevæsenet, migrationsforvaltningen og socialforvaltninger i en rapport fremhævet snyd og misbrug med Sveriges sociale ydelser som en af de fremtrædende kriminalitetsformer i landet. Falske personoplysninger og arbejdsoplysninger benyttes til uretmæssigt at sikre sig offentlige ydelser, konkluderede forfatterne, som rådede politikerne til at skærpe regler og kontroller for at hindre udnyttelsen.

Det voksende skyggesamfund er et af de største problemer, vi har i Sverige.

Usikkerheden om de tilrejstes identitet har ført til, at flere politikere nu kræver en gennemgang af alle med samordningsnumre eller ligefrem en ny folketælling i landet.

Annonce

»Det voksende skyggesamfund er et af de største problemer, vi har i Sverige. Med det følger sort arbejde, udnyttelse, kriminalitet, dårligt arbejdsmiljø og dårlige boligforhold. Det må standses«, krævede Kristendemokraternes migrationsordfører, Hans Eklind, før jul i et indlæg i Expressen.

Problemet med falske oplysninger kendes også fra Danmark. Da Udlændingestyrelsen for to år siden kiggede nærmere på asylansøgere, der hævdede, at de var statsløse fra Kuwait, viste det sig, at der snyderiet var omfattende: 634 af 700 kom slet ikke fra Kuwait, sådan som de ellers havde oplyst

Mange af dem kom tilsyneladende fra Irak. 300 af dem var fra samme familie.

Identitetssnyd i flere terrorsager

Falske identiteter er også dukket op i en række europæiske terrorsager. Da en marokkansk mand gik i gang med at stikke kvinder i den finske by Åbo/Turku ned og nåede at myrde to og såre otte, viste det sig, at han i forvejen var registreret i flere tyske delstater under en række identiteter.

Det samme var tilfældet efter et angreb mod politibetjente i Paris i 2016, hvor gerningsmanden blev skudt. Efterforskningen viste, at han også var registreret under op til 20 forskellige navne i blandt andet Tyskland, Rumænien, Sverige og Schweiz, og at han tilsyneladende havde boet ulovligt i flere år i Frankrig. Manden var kendt for seksuelle overgreb i Kölln, indbrud i Luxembourg samt for bedrageri, tyveri, grov vold og narkokriminalitet.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden