0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Ruslands regering træder tilbage

Ministerpræsident Dmitrij Medvedev og hans regering går af.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sputnik/Ritzau Scanpix
Foto: Sputnik/Ritzau Scanpix

Vladimir Putin og Dmitrij Medvedev fotograferet under et møde tidligere i dag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den russiske regering træder tilbage.

Det oplyser den russiske ministerpræsident, Dmitrij Medvedev, onsdag. Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Den overraskende udmelding kommer, kort efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, har holdt sin årlige tale i parlamentet.

Her varslede Putin ændringer i den russiske forfatning.

Medvedev forklarer på stats-tv side om side med Putin, at regeringen trækker sig for at give plads til Putins varslede planer.

Putin takker samtidig Medvedev, en tæt allieret, for hans arbejde.

Flere kandidater

Putin siger, at Medvedev vil få en ny post som viceformand for Ruslands Sikkerhedsråd, som præsidenten selv leder.

Blandt mulige kandidater til at blive ny ministerpræsident er Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, økonomiminister Maxim Oresjkin og energiminister Alexander Novak.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Ifax har Putin bedt regeringen om at varetage dens opgaver, indtil en ny regering er klar.

Beslutningen har udløst mange spekulationer om, at Putin måske vil være ministerpræsident igen, når hans præsidentperiode udløber om fire år.

Den 67-årige Putin takkede Medvedev, som har været hans tro allierede igennem en lang årrække.

»Jeg takker dig for alt, hvad der er blevet gjort og udtrykker tilfredshed med det, som er opnået«, sagde Putin.

»Ikke alting er lykkedes, men alting lykkes aldrig«, tilføjede han.

Nøgleposter siden 1999

Medvedev har haft nøgleposter, siden Putin blev præsident første gang i 1999. Han har været ministerpræsident siden 2012. Før det var han præsident i perioden 2008-2012, mens Putin var ministerpræsident.

Tidligere onsdag foreslog Putin, at der holdes en folkeafstemning om en reformpakke for Ruslands forfatning, som vil styrke parlamentets rolle.

Det vil indebære, at parlamentet kan vælge ministerpræsidenten og nøgleministrene. Det er i dag forbeholdt præsidenten.

»Når disse forandringer er vedtaget, vil det medføre vidtrækkende forandringer. Ikke blot for alle forfatningens artikler, men for hele magtbalancen«, siger Medvedev.

Putin har været ved magten i Rusland i to årtier, og han er den russiske eller sovjetiske leder, som har regeret længst siden Josef Stalin.

Ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter