0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Regn og torden bringer glæde og bekymring i brændende Australien

Den voldsomme regn i Australien har skabt nye problemer med oversvømmelser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Parks/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix

Brandene i Australien har indtil videre kostet 29 mennesker livet og ødelagt over 2500 hjem. Et landareal større end det dobbelte af Danmark er blevet raseret.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regn og tordenvejr spreder torsdag glæde i det sydøstlige Australien, der er plaget af voldsomme brande.

Over store dele af Australiens østkyst faldt der torsdag morgen lokal tid endelig store mængder regn, der sætter en lille bremse for de mange skovbrande.

Men med regnen er der opstået et nyt problem, nemlig oversvømmelser. Det siger meteorolog ved Australiens meteorologiske institut Jake Phillips.

»Der er risici forbundet med det, så det er ikke altid en god ting, især ikke hvis regnen falder for hurtigt«.

»Det, vi har brug for, er støt silende regn«, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Regnen er kun faldet kraftigt i nogle områder, fortæller meteorologen. Andre steder er der næsten ikke faldet noget regn.

Australiens meteorologiske institut forventer ustadigt vejr med regn over de næste fire til fem dage.

Det brænder stadig flere steder

Torsdag er der stadig 85 aktive brande i delstaten New South Wales, hvori storbyen Sydney og turistmålet Blue Mountains ligger. 30 af brandene er ude af kontrol, oplyser brandmyndighederne.

I delstaten Victoria, hvor blandt andet byen Melbourne ligger, er 19 brande stadig aktive.

Regnen i Victoria har også gjort luftkvaliteten bedre i staten og Melbourne, der har været plaget af røg i luften.

Brandene i Australien har indtil videre kostet 29 mennesker livet og ødelagt over 2500 hjem. Et landareal større end det dobbelte af Danmark er blevet raseret.

Derudover estimerer biologer, at op mod en milliard dyr har måttet lade livet i brandene, skriver nyhedsbureauet dpa.

Australiens regering har lagt 50 millioner australske dollar, svarende til 231 millioner kroner, til side til genopbygning af landets natur og dyr, skriver dpa.

Australien havde i 2019 sit varmeste og tørreste år nogensinde.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter