Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix

Donald Trump brød loven i forbindelse med sit stop for militærstøtte til Ukraine, mener en komite under den amerikanske kongres. Spørgsmålet er om det får betydning for rigsretssagen mod ham.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Upartisk vagthund i den amerikanske kongres: Trump brød loven med stop for militærstøtte til Ukraine

En upartisk komité i Kongressen konkluderer, at præsidenten brød loven ved at tilbageholde støtte til Ukraine.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA’s præsident, Donald Trump, brød loven, da han sidste år tilbageholdte økonomisk støtte til Ukraine. Det konkluderer en upartisk komité i den amerikanske kongres i en rapport torsdag.

»Loven tillader ikke, at præsidenten erstatter sine egne politiske prioriteter med dem, som Kongressen har vedtaget«, hedder det i konklusionen.

Det er det såkaldte Government Accountability Office, der står bag rapporten. Instansens opgaver kan minde om Rigsrevisionen i Danmark.

Kontrolinstansen tilføjer, at tilbageholdelsen af støtten til Ukraine ikke blot var en forsinkelse, men en bevidst handling fra Trump-administrationen.

»OMB (regeringens budgetkontor, red.) tilbageholdt midler på grund af politik, og det er ikke lovligt«, hedder det i konklusionen.

Dagens medieballade

Rapporten har ikke nogen formelle konsekvenser eller stiller nogen i regeringen til retsligt ansvar. Men den lander netop som rigsretssagen mod Donald Trump skal til at begynde og vil blive brugt af Demokraterne som endnu et argument for, at Trumps politik over for Ukraine var suspekt.

»Denne bombeagtige juridiske vurdering af det uafhængige Government Accountability Office viser, uden tvivl, at Trump-regeringen ulovligt tilbageholdt militær støtte til Ukraine«, skriver den demokratiske senator Chris Van Hollen, som bad om vurderingen fra instansen tilbage i december.

Den økonomiske støtte til Ukraine er central i den rigsretssag mod præsidenten, som bliver indledt i næste uge. Donald Trump er således anklaget for forsøg på at lægge pres på den ukrainske regering ved at tilbageholde støtten. Det skulle ifølge anklageskriftet ske for at få ukrainerne til at indlede en granskning af Joe Biden og dennes søns aktiviteter i Ukraine. Joe Biden er en af Donald Trumps politiske rivaler, og han forsøger at blive den demokratiske kandidat ved præsidentvalget.

Det Hvide Hus har straks afvist vurderingen fra Government Accountability Office ved at kalde den overdrevet og erklærer ifølge Washington Post om timingen i offentliggørelsen, at kontrolinstansen bare prøver at komme med på »dagens medieballade«.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden