Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix
Foto: Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix

En fiskehandler forsøger at afsætte sine varer på et marked i Beijing. Landets bruttonationalprodukt voksede med 6,1 procent sidste år, og det var den laveste vækst i knap tre årtier.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kina fremviser den sløjeste økonomiske vækst i 29 år

Verdens andenstørste økonomi voksede med blot 6,1 procent i 2019. Væksten stemmer overens med forventningerne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kinas bruttonationalprodukt (bnp) voksede med 6,1 procent i 2019.

Det viser tal fra landets statistiske bureau, NBS, natten til fredag dansk tid.

Væksten er den laveste i Kina i 29 år og skyldes en lav efterspørgsel hjemme samt en handelskonflikt med USA.

Tallene er dog i tråd med analytikernes forventninger og inden for de 6,0-6,5 procent, som den kinesiske regering havde stillet i udsigt for 2019 som helhed.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I 2018 var Kinas samlede økonomiske vækst på 6,6 procent. På det tidspunkt var det ligeledes den laveste vækst i tre årtier. Men set i et globalt perspektiv var det kun få lande, der havde så stor en vækst.

Mens Kinas økonomi gradvist mistede pusten i de første tre kvartaler af 2019, stabiliserede væksten sig på 6,0 procent i de sidste tre måneder af året.

2019 sluttede på et mere stabilt niveau

Formanden for NBS, Ning Jizhe, siger, at Kinas økonomi generelt opretholdt et stabilt vækstmomentum i 2019.

»Vi bør dog også være opmærksomme på, at den globale økonomi og handelsvækst er aftagende«, siger han på et pressemøde natten til fredag dansk tid.

Kineserne bliver nødt til at skrue ned for ambitionerne i de kommende år, vurderer Allan Sørensen.

»Væksten vil fortsat være høj, men den ventes gradvist at aftage ned mod fem procent om året frem mod 2025«, siger han.

Offentliggørelsen af Kinas væksttal kommer, to dage efter at USA og Kina onsdag skrev under på en fase 1-handelsaftale. Aftalen betyder, at kineserne skal skrue markant op for sin import af amerikanske varer over de kommende år.

Selv med handelsvåbenhvilen mellem USA og Kina, henholdsvis verdens største og næststørste økonomi, forudser økonomer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at væksten vil falde yderligere i 2020 til 5,9 procent.

Tal for december viste en overraskende stor vækst i fabriksproduktion og investeringer, mens også detailsalget steg i et solidt tempo. Det antyder, at 2019 sluttede på et mere stabilt niveau.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden