0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Vandbombefly styrter ned under brandslukning i Australien

Et vandbombefly er torsdag styrtet ned i delstaten New South Wales. Tre personer er omkommet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Saeed Khan/Ritzau Scanpix
Foto: Saeed Khan/Ritzau Scanpix

De australske myndigheder forsøger også at bekæmpe brandene fra luften - billedet er taget 10. januar.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et vandbombefly er styrtet ned, mens det var i færd med at bekæmpe brande i delstaten New South Wales.

De tre personer om bord meldes alle omkommet. Alle tre er amerikanske statsborgere.

Det oplyser delstatens brandkommissær, Shane Fitzsimmons, på et pressemøde tidligt torsdag morgen dansk tid. Det skriver The Guardian.

»På tragisk vis ser det ud til, at der ikke er nogen overlevende efter styrtet«, siger han.

Årsagen til flystyrtet kendes endnu ikke.

De australske myndigheder mistede torsdag eftermiddag lokal tid kontakten med flyet, mens det arbejdede i området omkring Snowy Monaro.

Fem ambulancer og to redningshelikoptere blev straks efter sendt til området, da man frygtede, at flyet var styrtet ned.

Flyet bekæmpede en stor brand, der var ude af kontrol, omkring 400 kilometer sydvest for Sydney.

Branden har allerede fortæret knap 940 kvadratkilometer natur i området, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er igen blevet meget varm i New South Wales

Torsdag har høje temperaturer og stærk vind igen forværret situationen i New South Wales, der ligesom flere andre australske delstater har været plaget af voldsomme naturbrande de seneste måneder.

Flere steder er der målt temperaturer over 40 grader. Vejrforholdene har skabt flere nye brande i løbet af torsdagen.

Øst for Australiens hovedstad, Canberra, er en 'ekstremt farlig og potentielt dødelig' brand brudt ud.

Her har myndighederne opfordret lokalbefolkningen til at søge i dækning, da det er for sent at lade sig evakuere fra området, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Branden kan udgøre en trussel for alle, der krydser dens vej. Folk i disse forstæder er i fare og skal øjeblikkeligt søge i dækning«, lyder det fra katastrofeberedskabet i hovedstaden.

Lufthavnen i Canberra har torsdag lukket for al flytrafik som følge af forholdene.

Siden september er 29 personer blevet dræbt i de australske bushbrande, og millioner af dyr er omkommet i flammerne.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden