0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

FN-domstol: Myanmar skal hindre folkedrab på rohingyaer

»Myanmar må træffe alle foranstaltninger for at beskytte rohingyaer«, siger domstol i afgørelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn (arkiv)
Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)

I 2018 besøgte Politiken en flygtningelejr for rohingyaer i Bangladesh.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FN's øverste domstol (ICJ) siger i dom, at Myanmar skal beskytte rohingya-mindretallet og hindre, at militæret begår folkedrab.

»Myanmar må træffe alle foranstaltninger for at beskytte rohingyaerne«, hedder det.

Domstolen fastslår samtidig, at den har bemyndigelse til at dømme i sagen om folkedrab på rohingya-folket i Myanmar.

Den giver myndighederne i Myanmar besked på at sikre og gemme beviser, som kan sættes i forbindelse med overgreb og folkedrab på det muslimske mindretal.

Det er det overvejende muslimske land Gambia, som har rejst sagen mod Myanmar ved FN-domstolen, som afgør mellemværender mellem forskellige stater. Gambia beskylder Myanmar for at begå folkedrab på rohingyaer i henhold til en konvention fra 1948.

Endelig dom kan komme om flere år

Torsdagens afgørelse er kun en kendelse om Gambias anmodning om foreløbige foranstaltninger. Der er ingen klare indikationer på, hvad der bliver domstolens endelige dom, som måske først kommer om flere år.

Myanmars øverste leder, Aung San Suu Kyi, har sagt, at det ikke er op til en international domstol at afgøre, hvad der er foregået med det statsløse folk rohingyaerne i Myanmar.

Hun var tidligere i Haag for at forsvare Myanmar ved domstolen.

Hun sagde, at der er tale om en »intern væbnet konflikt«, som er »kompleks og ikke let at begribe«.

Myanmar slog i 2017 hårdt ned på rohingyaerne, der primært er muslimer. De lever fortrinsvis i Myanmar, Pakistan og Bangladesh.

Omkring 730.000 rohingyaer blev i den forbindelse sendt på flugt fra Myanmar til Bangladesh.

Amnesty Internationals regionale direktør Nicholas Bequelin siger i en kommentar til FN-domstolens afgørelse:

»Det er et direkte og klart budskab til Myanmars ledende politikere: Verden vil ikke tolerere deres overgreb, og den vil ikke blindt acceptere deres tomme retorik om, hvad der foregår i delstaten Rakhine i dag«.

Nicholas Bequelin tilføjer, at der anslået stadig er 600.000 rohingyaer i delstaten Rakhine. Ifølge Amnesty nægtes disse rutinemæssigt og systematisk basale rettigheder, og de er i overhængende fare for at blive ofre for nye menneskerettighedskrænkelser.

»Myanmar må efterkomme de krav, som ICJ nu har fremsat«, siger Nicholas Bequelin.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts