Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Brian Snyder/Ritzau Scanpix
Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix

76-årige John Kapoor (th.) fotograferet onsdag, da han forlod retsbygningen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Medicinalboss får fem års fængsel for at bestikke læger i USA med afhængighedsskabende medicin

Anklageren havde krævet 15 års fængsel, men dommeren henviste til den 76-årige John Kapoors høje alder.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Stifteren af den amerikanske medicinalvirksomhed Insys Therapeutics, den 76-årige John Kapoor, er torsdag idømt en fængselsstraf på 66 måneder for at have medvirket til at forstærke den såkaldte opioid-krise i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Opioider en fællesbetegnelse for smertestillende lægemidler, der er stærkt afhængighedsskabende. Lægemidlerne menes at have kostet titusindvis af amerikanere livet som følge af overdoser.

Kapoor blev i maj 2019 kendt skyldig i bestikkelse og bedrageri. Han var sammen med flere andre topfolk fra Insys anklaget for at have udtænkt en plan, som fik selskabets salg af smertestillende medicin til at eksplodere.

Insys betalte under bordet 'millioner af dollar' til læger over hele USA for at få dem til at udskrive recepter på firmaets meget vanedannende lægemiddel Subsys.

Tidligere retsdokumenter har ifølge CBS News også vist, at Kapoor sagde god for, at sælgere fik en kontant bonus for at få læger til udskrive de højst tilladte doser af medicinen.

»Enkelt sagt, så kørte Kapoor Insys uden et moralsk kompas og uden nogen som helst bekymring for, at hans strategi ville skade folk«, skriver anklagerne i dokumenterne.

Anklageren i sagen havde krævet 15 års fængsel til Kapoor, mens en del af sagens vidner - personer, som blev afhængige af lægemidler fra Insys - talte for at idømme Kapoor en endnu højere straf.

Vidner fortalte ved en føderal domstol i Boston, at selv om de ikke havde behov for det, så udskrev læger recepter til dem på opioider fra Insys.

Vidnerne beskrev, hvordan de mistede deres tænder og var ude af stand til at tænke klart, fordi de befandt sig i en døs af afhængighed, skriver Reuters.

Et at ofrene sagde til dommeren, at John Kapoor skulle straffes på samme vis som en narkohandler.

Dommeren lagde sig dog fast på en mildere straf. Blandt andet med henvisning til Kapoors høje alder.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden