Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Militante ankom på motorcykler og dræbte 20 soldater i Mali

Militante har angrebet militærlejr i et område af Mali, hvor grupper med bånd til al-Qaeda holder til.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

20 soldater fra Malis hær blev søndag dræbt, da deres militærlejr blev angrebet af militante islamister.

Det oplyser hæren i en meddelelse.

Ud over de 20 dræbte blev fem soldater såret i angrebet mod lejren, der lå tæt ved grænsen til Mauretanien.

Fire militante er ligeledes dræbt, meddeler hæren.

Området er kendt som tilholdssted for grupper med tilknytning til det jihadistiske netværk al-Qaeda.

»Terroristerne ankom på motorcykler«, siger en lokal embedsmand, der af hensyn til sin sikkerhed ikke ønsker at oplyse sit navn.

Embedsmænd i Mali betegner gerningsmændene som 'terrorister' - en udbredt betegnelse for de militante islamistiske grupper, der har været aktive i Mali i de seneste otte års tid.

En indbygger i byen Soloko, hvor angrebet fandt sted, fortæller, at over 100 militante stod bag angrebet. De ankom klokken fem om morgenen og afskar flugtvejene.

De militante plyndrede den militære lejr for våben og køretøjer, inden de stak af, fortæller indbyggeren.

»De tog alle deres døde med sig. De rørte ikke nogen i landsbyen«.

Hæren meddeler, at den er i færd med at finkæmme området for at finde frem til gerningsmændene.

Mali har kæmpet hårdt for at stoppe et islamistisk oprør, der begyndte i den nordlige del af landet i slutningen af 2012.

Tusinder af soldater og civile er blevet dræbt i de otte år, oprøret har raset.

Både Frankrig, FN og de fem lande, der ligger i den såkaldte Sahel-region i det vestlige Afrika, har et stort antal soldater i området for at bekæmpe grupperne.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden