0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Syv danskere vil hjem fra virusramt provins i Kina

Danmark deltager i fælles europæisk operation, der skal flyve EU-borgere ud af Hubei-provinsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix
Foto: Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix

Wuhan er pt. i fokus fra hele verden.

Internationalt

Der er 18 danskere i den virusramte Hubei-provins i Kina, og af dem har syv ønsket at komme hjem.

Det oplyser direktør Erik Brøgger Rasmussen fra Udenrigsministeriets Borgerservice.

»Vi ved nu, at der opholder sig 18 danskere i provinsen. Og af dem ved vi positivt, at syv har udtrykt ønske om at komme ud«, siger han.

Det ventes at ske med fly. Det vil ske i en fælles europæisk operation, hvor EU-borgere samles op og flyves ud af provinsen.

»Der har været andre overvejelser om transportform inde i billedet. Men målet er nu, at der skal ske med fly, der flyver direkte ind i provinsen, tager passagerer om bord og lander i et europæisk land«, siger Erik Brøgger Rasmussen.

Målet er, at det kan finde sted onsdag eller torsdag. Direktøren understreger, at det er et frivilligt tilbud.

»Vi har tilbudt alle 18 personer, at de kan komme med, hvis de vil. Der er ikke alle, der ønsker det«, siger Erik Brøgger Rasmussen.

Nogle af de 18 er kinesiske statsborgere med dansk opholdstilladelse.

Det vides endnu ikke, hvilket land EU-borgerne vil blive fløjet til.

»Først skal de enkelte lande have meldt ind, hvor mange borgere de ønsker evakueret. Og så vil der blive taget stilling til, hvordan og hvorledes«, siger Erik Brøgger Rasmussen.

Det vil være sundhedsmyndighederne i det land, som modtager de evakuerede, der ifølge direktøren tager stilling til, om borgerne skal i en form for karantæne.

De 18 personer, som Borgerservice er i kontakt med, meldes alle i god behold.

Coronavirusset har indtil videre dræbt over 100 mennesker i Kina. Således er dødstallet oppe på 106. Det oplyser de kinesiske myndigheder tirsdag.

Dermed er det samlede antal bekræftede smittetilfælde på tværs af Kina over 4000.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce