0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Australsk delstat undersøger klimaforandringers rolle i brande

New South Wales igangsætter en uafhængig undersøgelse for at blive klogere på årsagen til voldsom brandsæson.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den australske delstat New South Wales indleder en uafhængig undersøgelse af klimaforandringernes rolle i de voldsomme bushbrande, der de seneste måneder har hærget store områder af delstaten.

Det oplyser Gladys Berejiklian, der er premierminister i delstaten New South Wales, natten til torsdag dansk tid. Det skriver BBC.

Undersøgelsen, der skal foretages over de næste seks måneder, skal 'vende hver en sten', siger hun.

Den skal fokusere på, hvordan klimaforandringerne, menneskelige aktiviteter og andre faktorer har medvirket til brandene.

I New South Wales har 25 personer mistet livet i forbindelse med brandene, mens tusindvis af hjem er blevet fortæret af flammerne.

Berejiklian håber, at undersøgelsen vil medføre, at delstaten 'kan lære af denne sæson og de katastrofale forhold, vi har oplevet, og bruge denne læring i fremtiden'.

»New South Wales er enormt stolt over den indsats, som vores beredskab og frivillige har ydet denne sæson, men omfanget af disse brande er aldrig set før, og vi må vende hver en sten, siger hun ifølge BBC.

Udmeldingen, om at undersøgelsen skal fokusere på klimaforandringernes rolle, kommer midt i en polariseret debat i landet om netop dette spørgsmål.

Kritikere har anklaget Australiens premierminister, Scott Morrison, for ikke at handle i forhold til netop klimaforandringerne.

Australien er et af de lande, der udleder mest CO2 per indbygger. Det skyldes i høj grad landets store kulindustri.

Scott Morrison argumenterer for, at Australien håndterer udfordringerne omkring klimaforandringerne 'bedre end de fleste lande' og lever op til landets internationale forpligtelser.

Flere forskere har argumenteret for, at det tiltagende varme og tørre klima i Australien bidrager til, at bushbrandene i landet bliver mere hyppige og intense.

Undersøgelsen i New South Wales indledes i løbet af de kommende dage.

Den skal ledes af den tidligere vicepolitikommisær i delstaten Dave Owens og professor Mary O'Kane, der tidligere har været delstatens chefforsker.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter