0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

20 dræbt i sammenstød mellem tyrkiske og syriske soldater

FN's generalsekretærer dybt bekymret over sammenstød mellem syriske regeringsstyrker og tyrkiske soldater.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Aaref Watad/Ritzau Scanpix
Foto: Aaref Watad/Ritzau Scanpix

Tyrkiske militærkøretøjer passerer Atareb på vej til Idlib-provinsen. Tyrkiske og syrisket soldater er mandag stødt sammen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Over 20 mennesker, først og fremmest soldater, meldes dræbt i Idlib-provinsen i det nordlige Syrien, hvor tyrkiske og syriske soldater mandag er stødt sammen.

Skudvekslingerne mellem de to sider er de blodigste, siden Tyrkiet første gang indsatte soldater i Syrien i 2016.

Kampene begyndte natten til mandag, hvor tyrkisk stillinger i Idlib blev beskudt, meddeler Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), en regimekritisk organisation der følger situationen i landet.

Mindst fem soldater og tre civile er dræbt på tyrkisk side. Det udløste et modangreb mod de syriske positioner i området.

Ifølge den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, rettede tyrkiske soldater modangreb mod 40 steder i alt.

Den syriske hær har mistet 13 soldater, mens 20 andre er såret, lyder det fra Sohr.

Sammenstødet optrapper spændingerne mellem Tyrkiet og Rusland, der er de to største udenlandske aktører i konflikten i Syrien.

14 civile dræbt i russisk luftangreb

Rusland er allieret med Syriens præsident, Bashar al-Assad, og bakker hans soldater op fra luften.

Russiske luftangreb har mandag kostet 14 civile livet i det område, hvor tyrkiske og syriske styrker stødte sammen. Det meddeler Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Ni af de dræbte er syrere, der er levet fordrevet fra deres hjem på grund af kampene i provinsen. Blandt dem var mindst to børn.

FN's generalsekretær, António Guterres, siger via en talsmand, at han er dybt bekymret over meldingerne om sammenstød mellem syriske regeringsstyrker og tyrkiske soldater.

»Denne optrapning understreger endnu en gang den trussel mod den regionale og internationale fred og sikkerhed, der er forårsaget af den igangværende konflikt i Syrien, lyder det fra Guterres.

Tyrkiets præsident Erdogan skælder på et pressemøde mandag ud på Rusland og beder landet om at huske sine 'forpligtelser' i de aftaler, der er indgået mellem landene.

En våbenhvileaftale for Idlib, der trådte i kraft mellem Tyrkiet og Rusland i januar, er kollapset.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere