0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hongkong håndhæver nu to ugers viruskarantæne mod kinesere

Besøgende fra Kina skal isolere sig i to uger i hotelværelser eller gå til regeringens særlige centre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tyrone Siu/Ritzau Scanpix
Foto: Tyrone Siu/Ritzau Scanpix

En handlende hamstrer toiletpapir i Hongkong, de rnu har besluttet, at besøgende fra Kina skal isoleres i to uger. Hongkong har registreret 26 smittede af coronavirus.

Internationalt

Hongkong er begyndt at praktisere en ordning med to ugers obligatorisk karantæne for alle personer, der kommer til området fra fastlands-Kina i et forsøg på at få bugt med det dødelige coronavirus. Det rapporterer BBC.

Besøgende fra Kina skal isolere sig i to uger på hotelværelser eller gå til regeringens særlige centre, mens indbyggere fra Hongkong; der har været i Kina, skal tage hjem og forblive der i 14 dage.

Enhver, der bliver taget i at omgå de nye regler bliver idømt en bøde og en fængselsstraf.

Titusindvis af rejsende stod i lange køer fredag i grænsebyen Shenzhen i håb om at komme ind i Hongkong, inden de nye regler trådte i kraft lørdag.

Hongkong har registreret 26 smittetilfælde og en person er død af virusset i den tidligere britiske kronkoloni.

Fem nye tilfælde i Frankrig

I fastlands-Kina er der nu registreret 34.546 smittede, mens dødstallet er på 722. En 60-årig amerikansk statsborger, som torsdag blev diagnosticeret med coronavirusset, døde lørdag.

Lørdag oplyste Frankrigs sundhedsminister, Agnes Buzyn, at der er konstateret fem nye tilfælde af coronavirus i Frankrig. De smittede briter. I alt er der nu 11 tilfælde i landet.

Agnes Buzyn siger, at fire af smittede har fået overført smitte ved kontakt med en person, som kom fra Singapore.

»Det oprindelige tilfælde fik vi kendskab til sent fredag. Det er en brite, som vendte tilbage til Europa fra Singapore i januar. Han havde været i Singapore fra den 20. til den 23. januar og vendte tilbage til Frankrig den 24. januar for fire dage«, lyder det fra Buzyn, som tilføjer, at de nye tilfælde er sket i den bjergrige Savoie-region, hvor alle tilfælde havde opholdt sig i samme hytte.

Der er et barn blandt de seneste fem tilfælde. Ingen er i kritisk tilstand.

Skib med 3700 passagerer om bord er stadig i karantæne

I alt er der uden for Kina bekræftet smittetilfælde i mindst 25 lande. Der er et dødstilfælde uden for Kina og Hongkong. Det er sket i Filippinerne.

På et krydstogtskib ud for Japan, 'Diamond Princess', er antallet af smittetilfælde steget til 64. De oplyser sundhedsministeriet i Tokyo.

Skibet har ligget ved havnebyen Yokohama siden den 3. februar.

Der er omkring 3700 passagerer om bord på skibet. Skibet har været i karantæne, siden en 80-årig mand fra Hongkong blev konstateret smittet med coronavirus, kort efter at han gik i land i sin hjemby.

Også krydstogtskibet 'World Dream' med 3600 passagerer om bord er blevet sat i karantæne. Otte tidligere passagerer er blevet testet positive med coronavirus.

ritzau<