0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Presset Joe Biden angriber ung vælger verbalt

Presset Joe Biden fornærmer ung vælger med en replik, som ingen kan finde ordlyden på. Den skulle angiveligt stamme fra en John Wayne-film, men i stedet fejlciterer Biden fra filmen ’Den røde rytter’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rick Wilking/Ritzau Scanpix
Foto: Rick Wilking/Ritzau Scanpix

Joe Biden angriber ung studerende verbalt efter relevant spørgsmål. Det var ment som et jokende citat fra en westernfilm. Et citat, der slet ikke eksisterer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»You’re lying dog-faced pony soldier«.

Sådan lød det opsigtsvækkende svar fra præsidentkandidaten Joe Biden til en ung studerende, der under en valgmøde 9. februar i New Hampshire spurgte demokraten, hvordan han ville vinde præsidentvalget efter nederlag i Iowa.

Efterfølgende spurgte Biden hende, om hun nogensinde har været til et caucus, de særlige valgmøder, som blandt andre Iowa bruger.

Ifølge The Washington Post svarede den 21-årige Madison Moore, at det har hun og oplever derefter, hvad hun selv kalder, et rystende svar: »No, you haven’t. You’re lying dog-faced pony soldier«, svarer Biden.

Det kan i en direkte oversættelse betyde et løgnagtigt hundehoved - med mere.

Faktisk havde den tidligere vicepræsident ret i, at den unge studerende aldrig havde været til et caucus. Hun forklarede efterfølgende Washington Post, at hun blev så perpleks, at hun svarede forkert.

Fejlcitat og fornærmelse fra Biden
Hans svar har alligevel vakt opsigt i den ophedede valgkamp.

Medarbejdere fra Biden-kampagnen har efterfølgende sagt, at det voldsomme udfald er en reference til en John Wayne-film. Men som mediet The Source skriver, kan ingen finde ordlyden på dette citat fra en John Wayne-western.

I stedet ser det ud til, at citatet - eller noget, der minder om det - stammer fra filmen ’Den røde rytter’ med Tyrone Power som hovedrolle.

Her siger en høvding til Tyrone Power, at han er en pony soldier, der taler med en raslende slangetunge. Kort sagt: En løgnhals.

Selv om Biden forsøger at citere fra en film, fortæller Madison Moore, at hun var meget forvirret og fornærmet over svaret fra Biden, da hun blot stillede et legitimt spørgsmål.

Biden selv indrømmede under valgmødet, at spørgsmålet var relevant.

Biden er presset efter valgnederlag
Joe Biden var forhåndsfavoritten hos demokraterne til at blive nomineret som partiets præsidentkandidat og dermed få opgaven at udfordre Donald Trump ved valget i november.

Men blot en fjerdeplads blev det til i Iowa, den første stat, der stemmer.

Og episoden med den studerende understreger billedet af, at den tidligere vicepræsident er presset.

I meningsmålingerne frem mod valget i staten New Hampshire i morgen halser Biden langt efter rivalerne Bernie Sanders og Pete Buttigieg.

Madison Moore, der studerer på Mercer Universitet i Georgia var rystet over Bidens svar. Hun var bare interesseret i at vide, hvordan han ville komme igen ved præsidentvalget.