Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Corona­virus

Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix
Foto: Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix

Annegret Kramp-Karrenbauer oplyser, at hun opgiver at blive den næste kansler kandidat for CDU.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politisk jordskælv i Tyskland: Merkels efterfølger trækker sig

Annegret Kramp-Karrenbauer oplyser på et pressemøde, at hun ikke stiller op som den næste kanslerkandidat for det konservative regeringsparti CDU.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den 57-årige Annegret Kramp-Karrenbauer opgiver at blive den næste kanslerkandidat for det konservative regeringsparti CDU og vil på sigt også opgive sir formandskab i partiet.

Det oplyste hun på et pressemøde mandag eftermiddag i Berlin, efter tidligere på morgen at have fortalt en overrasket partiledelse om sin beslutning.

»Jeg vil ikke stille op som kanslerkandidat«, sagde Annegret Kramp-Karrenbauer på et forsinket pressemøde.

Med den begrundelse, at kanslerkandidaturet og og formandsposten bør ligge hos den samme person, annoncerede hun sin afgang som formand, når valget til kanslerkandidat er overstået. Det kan imidlertid tage mange måneder.

Annegret Kramp-Karrenbauer vil fortsætte som forsvarsminister.

Annegret Kramp-Karrenbauer blev for kun 14 måneder siden i december 2018 valgt som partiformand efter at kansler Angela Merkel havde opgivet formandsposten og gjort det klart, at hun stopper som kansler efter forbundsdagsvalget i 2021.

Hendes beslutning er blevet modnet gennem noget tid, forklarede hun. Den kom efter en uge, hvor CDU’s forhold til det til dels højreekstreme Alternative für Deutschland har været i fokus. I sidste uge støttede lokale CDU’ere i delstaten Thüringen valget af en liberal ministerpræsident med støtte også fra AfD. Det var et massivt tabubrud i Tyskland, hvor partierne er enige om at holde fascister fra indflydelse.

Annegret Kramp-Karrenbauer fastslog, at AfD står for alt det, som CDU er imod, og advarede sine partifæller mod at åbne op for et samarbejde.

»Enhver tilnærmelse til AfD svækker CDU«, sagde hun.

I Thüringen er CDU også klemt af venstrefløjspartiet Die Linke, som står til at få ministerpræsidentposten. AKK holdt også fast i CDU-ledelsens modstand mod at samarbejde med Die Linke, som en del CDU’ere vil bløde op på.

»Et samarbejde mellem CDU og Die Linke kan der ikke blive tale om«, sagde hun.

Die Linke, socialdemokratiet SPD og De Grønne udtrykker frygt for, at CDU med en ny formand vil rykke mod højre og åbne for et samarbejde med »fascister«, som det lød fra Die Linke.

Nogle CDU’ere kræver den interne gruppering ’Werteunion’ eller ’værdiunion’ eksluderet fra partiet. Den har talt for et en åbning overfor et samarbejde med AfD. Annegret Kramp-Karrenbauer sagde, at ’værdiunionen’ fjerner sig fra CDU’s værdifundament.

Hendes afgang får ingen konsekvenser for det tyske regeringssamarbejde med SPD, mente den afgående formand.

SPD har netop brugt en stor del af et år på den interne proces med at vælge nye formænd. Nu er det altså CDU’s tur.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden