0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Frankrig melder om det første coronadødsfald uden for Asien

80-årig kinesisk turist, som var indlagt på et hospital i Paris smittet med coronavirus, er død.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
John Thys/Ritzau Scanpix
Foto: John Thys/Ritzau Scanpix

Frankrigs sundhedsminister, Agnes Buzyn, (th.) bekræfter dødsfaldet. Her ses hun tidligere på ugen sammen med sin østriske kollega Rudolf Anschober under et EU-møde om coronavirusset i Bruxelles.

Internationalt

Frankrig rapporterer lørdag om det første coronadødsfald uden for Asien. Det drejer sig om en kinesisk turist, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

»En ældre kinesisk turist, som var indlagt på et hospital i Paris, er død som følge af coronavirus. Det er det første coronadødsfald i Europa«, siger den franske sundhedsminister, Agnes Buzyn.

Frankrig har registreret 11 tilfælde af virusset.

I Kina er det samlede antal døde, der var smittet med coronavirus, 1.523 personer.

I den kinesiske Hubei-provins, hvor virusset oprindeligt brød ud, er i alt 1.457 døde.

I Kina er i alt 66.492 registreret som smittet.

Coronavirusset er foruden Kina registreret i 28 andre lande, herunder Thailand, Japan, Australien, Tyskland, USA, Frankrig, Canada, Italien, Spanien, Sverige og senest i Egypten.

Smittet brite vækker bekymring i Frankrig

I Frankrig har det tidligere skabt bekymring, at en britisk mand, som ikke har været i Kina, har kunnet smitte mindst 11 andre med coronavirus.

Manden blev smittet på en konference i Singapore og har bragt smitten til et feriested i de franske alper, inden han fik diagnosen i Storbritannien.

Fem smittede, der er indlagt på et sygehus i Frankrig, og fem smittede i Storbritannien samt en smittet på Mallorca menes alle at være smittet af manden.

De fem briter, der er smittet i Frankrig boede i samme skihytte som briten fra Singapore-konferencen. Et barn, der er blandt de smittede, havde fået franskundervisning på to skoler, som nu er lukket for en uge.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter