0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tyrkiet truer med optrapning i syrisk oprørsprovins

Syriske styrker må trække sig tilbage inden to uger, ellers er der risiko for optrapning, advarer Erdogan.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tyrkiet truer med at optrappe sine militære operationer i Idlib-provinsen i det nordlige Syrien, hvis forhandlinger med Rusland ikke fører nogen vegne.

Den spændte situation kan ikke løses, før syriske regeringsstyrker trækker sig tilbage til den grænse, som Tyrkiet og Rusland enedes om i 2018.

Det understreger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, i en tale lørdag.

Hvis de syriske soldater ikke trækkes tilbage, 'vil vi håndtere dette inden udgangen af februar', siger Erdogan.

»Vi vil gerne gøre dette med støtte fra vores venner. Men hvis vi skal gøre det på den hårde måde, er vi også klar til det«, lyder det fra præsidenten.

Erdogan har drøftet situationen i området med den amerikanske præsident, Donald Trump, meddeler Erdogans stab lørdag.

Her understreger Erdogan, at det syriske regimes seneste angreb er 'uacceptable'.

Mandag rejser en tyrkisk delegation til Moskva for at diskutere krisen i Idlib-provinsen med russiske myndigheder.

Rusland støtter den syriske præsident, Bashar al-Assad.

På det seneste har den syriske regeringshær med støtte fra Rusland optrappet offensiven i Idlib-provinsen. Det er den sidste provins, der er kontrolleret af oprørere.

Samtidig har Tyrkiet indsat soldater i provinsen. På begge sider er adskillige soldater blevet dræbt i sammenstød med den anden side.

Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, siger, at Tyrkiet ønsker at løse problemerne via diplomatiske kanaler.

»Hvis det ikke er muligt, tager vi de nødvendige skridt«, siger han.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden