Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Corona­virus

Danske soldater genoptager træning af irakiske styrker

Danmark genoptager 1. marts træningen af irakiske styrker på Al-Asad-basen, oplyser Forsvarsministeriet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark er klar til at genoptage træningen af irakiske styrker på Al-Asad-basen, der i januar blev udsat for et iransk missilangreb.

Det oplyser Forsvarsministeriet.

Koalitionens træningsopgaver på basen har været sat på pause siden angrebet på basen 8. januar, men nu kan de danske soldater altså vende tilbage.

Træningen ventes at kunne genoptages 1. marts. Det sker på baggrund af en konkret vurdering fra koalitionens ledelse.

»I kampen mod terror er det vigtigt, at Irak ikke igen bliver arnested for terroristers rekruttering og træning«, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) og tilføjer:

»Derfor er det vigtigt, at vi genoptager træningen af irakisk sikkerhedspersonel, så de på den lange bane selv kan varetage trygheden for Irak«.

»Vores danske soldaters sikkerhed, mens de løser den vigtige opgave, har selvfølgelig højeste prioritet«.

Iransk missilangreb indstillede arbejdet

Danmark har siden 2014 deltaget i den internationale koalition, der bekæmper den militante bevægelsen Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien.

Indsatsen blev dog indstillet på grund af et iransk missilangreb 8. januar, der blandt andet ramte basen.

Angrebet var en reaktion på USA's drab på den iranske topgeneral Qassem Soleimani.

Siden har de danske soldater været i venteposition, men nu er situationen tilstrækkeligt normaliseret til at genoptage træningen.

»Sikkerhedssituationen vurderes ikke at være anderledes nu end før det iranske missilangreb på Al-Asad-basen den 8. januar. Derfor vurderes det også forsvarligt at genoptage træningen«, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

»Det har været regeringens ønske, at træningen skulle genoptages så tidligt som muligt, når sikkerhedssituationen tillod det for at opretholde et pres på Isil (betegnelse for IS, red.) i Irak, tilføjer han.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden