0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Yves Herman/Ritzau Scanpix
Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

Det får mærkbare konsekvenser, hvis ikke EU-landene hurtigt enes om et budget, advarer EU-Kommissionen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Advarsel til EU-lande: Forsinket budget er et skrækscenarie

Det får mærkbare konsekvenser, hvis ikke EU-landene hurtigt enes om et budget, advarer EU-Kommissionen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens advarselslamperne blinker i EU-systemet, har statsminister Mette Frederiksen (S) ikke travlt med at få EU-budgettet forhandlet på plads.

Det signalerede hun tirsdag i Europaudvalget i Folketinget, hvor hun omtalte torsdagens EU-topmøde om budgetrammen for de næste syv år som et 'midtvejsmøde'.

Fuldstændig anderledes er synet på sagen i EU-institutionerne. Her taler embedsmænd om et 'skrækscenarie' og alvorlige 'konsekvenser for borgerne', hvis ikke stats- og regeringscheferne bliver enige på topmødet.

Europa-Parlamentet fremhæver, at det blandt andet vil betyde, at 100.000 EU-projekter i Europa ikke kan sættes i gang, mens en million unge studerende ikke kan få fordel af udvekslingsophold i udlandet fra 1. januar.

Et forsinket budget vil være et 'skrækscenarie for EU-landene', fremfører en højt placeret embedsmand i EU-Kommissionen, der ikke ønsker at stå frem ved navn. Han hævder, at nogle lande ikke har forstået konsekvenserne.

»Det eneste, man vil kunne finansiere, er udgifter til administration og humanitær hjælp, mens EU-landene fortsat skal betale for de forpligtelser, de allerede har. Og rabatterne vil forsvinde. Et skrækscenarie«, siger han.

For at understrege alvoren har EU-Kommissionen fremlagt en tidslinje for det forrige forhandlingsforløb i 2013, hvor EU-programmer måtte udskydes, da dele af budgettet ikke blev godkendt i tide.

Det anføres, at man denne gang allerede er efter tidsplanen. Sidste gang blev EU-landene enige 7-8. februar 2013.

Storbritanniens farvel har efterladt hul i budgettet

Budgetperioden indledes 1. januar 2020 og slutter 31. december 2027.

For Danmark og tre andre sparelande, som vil sikre så lille et budget som muligt, kan taktikken være at lade de andre forstå, at de ikke har travlt.

Det er de andre EU-lande, som har brug for alle de dyre EU-projekter, hvormed Frederiksens forhandlingsposition styrkes.

»Jeg tror ikke på, at der er en aftale i løbet af denne uge. Der tror jeg simpelthen, at vi er for langt fra hinanden. Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men jeg opfatter selv det her mere som et midtvejsmøde«, siger hun.

Jeg tror ikke på, at der er en aftale i løbet af denne uge. Der tror jeg simpelthen, at vi er for langt fra hinanden. Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men jeg opfatter selv det her mere som et midtvejsmøde

Storbritanniens farvel til EU har efterladt et stort hul i budgettet. Det gør, at alle EU-lande kommer til at betale en del mere i næste budgetperiode.

Så langt er alle lande enige. Danmark, Østrig, Sverige og Holland vil dog maksimalt betalt 1,00 procent af EU's forventede bruttonationalindkomst, bni, der er et udtryk for den økonomiske tilstand.

Et meget stort flertal af lande vil betale markant mere - adskillige milliarder euro - og aktuelt arbejder de ud fra et kompromis på 1,074 procent af bni.

Over 500 milliarder kroner - i runde tal - adskiller Danmarks holdning og kompromisforslaget.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden