0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Et af verdens største hangarskibe kommer til Aarhus

Det bliver formentlig et tilløbsstykke, når det fransk hangarskib Charles de Gaulle kommer til Aarhus i marts.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Patrick Baz/Ritzau Scanpix
Foto: Patrick Baz/Ritzau Scanpix

Charles de Gaulle ses her fra oven.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et af verdens største hangarskibe, den franske flådes flagskib 'Charles de Gaulle', kommer til Aarhus 29. marts.

Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget torsdag.

Dermed kan Aarhus og de nordjyske kyster måske se frem til samme tilløbsstykke som da den atomdrevne russiske ubåd 'Orel' i 2018 sejlede gennem dansk farvand.

Her stimlede mange danskere sammen på kysterne på blandt andet Langeland og Sjælland, hvor den russiske atomubåd passerede tæt forbi.

Besøget fra 'Charles de Gaulle' sker i forbindelse med, at den danske fregat 'Niels Juhl' skal træne med den franske hangarskibsgruppe i Nordatlanten og Nordsøen.

Skibet har plads til 2000 mand og vejer op mod 40.500 ton.

Udenrigsminister Jeppe Kofod fastslår, at besøget fra det franske hangarskib er tegn på det gode forhold, som Danmark og Frankrig har bygget op på det militære område.

»Bidraget er endnu et led i styrkelsen af vores tætte samarbejde med Frankrig. Vi arbejder tæt sammen for stabilisering i Sahel-regionen, for retten til fri sejlads i Hormuzstrædet og nu samsejlads i det nordlige Atlanterhav«, siger Jeppe Kofod.

Kan fragte op mod 40 fly

Sidste år sejlede fregatten 'Niels Juel' også med det over 260 meter lange franske hangarskib, der kan fragte op mod 40 fly.

Mario Goldman/Ritzau Scanpix
Foto: Mario Goldman/Ritzau Scanpix

Et jagerfly letter fra hangarskibet 'Charles de Gaulle'. Skibet kan rumme op til 40 fly. Det kommer nu til Danmark

Den danske fregats opgave bliver at passe på det franske hangarskib, der er opkaldt efter en af landets mest betydningsfulde præsidenter og sidste år var begge indsat i kampen mod den militante bevægelse Islamisk Stat.

»Vi er sammen om sikre, at Europa tager et større ansvar. Det gavner Danmarks og vores allieredes sikkerhed og understreger Danmarks meget aktive udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje«, siger Jeppe Kofod og tilføjer:

»Jeg ser frem til, at vi for første gang nogensinde kan byde en fransk hangarskibsgruppe velkommen i dansk havn«.

Det er dog ikke første gang, at et hangarskib besøger dansk farvand. I juni 1958 leverede det amerikanske hangarskibet 'USS Tripoli' kampfly til Danmark og anløb dengang Nørresundby havn.

Danmark råder over tre aktive fregatter, som er søværnets mest slagkraftige skibstype. De er udstyret med flere forskellige missiler, maskinkanoner og maskingeværer, der kan bruges til både forsvar og angreb.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts