Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Corona­virus

500 indsatte i kinesiske fængsler smittet med nyt virus

Kina har nyt fokus på virus i fængsler og på hospitaler, hvor mange mennesker er stuvet tæt sammen.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Coronavirus er blevet udbredt til over 500 indsatte i kinesiske fængsler, hvor der er særlig stor smitterisiko.

Det oplyser embedsmænd i Beijing fredag.

Den hårdt ramte centrale provins Hubei, hvor virusset er mest udbredt, meldte fredag om 271 tilfælde i dets fængsler. Heraf var 220 ikke tidligere kendt af myndighederne i provinsen.

En lokal kommunistisk avis i Hubei melder om 230 tilfælde alene i et kvindefængsel i byen Wuh, hvor lederen er afsat, fordi der ikke blev gjort nok for at forebygge udbruddet.

Der blev meldt om yderligere 41 tilfælde i et fængsel i Shayang-området.

Syv vagter og 200 indsatte er også testet positive for virusset i Rencheng fængsel i Shandong provinsen.

Det oplyser provinsens sundhedskommission.

Også hospitaler får ekstra fokus

Xie Wenjun, som var leder af justitsministeriet i Shandong, er blevet afskediget sammen med syv andre embedsmænd fra fængselsvæsnet og justitsministeriet, fordi de ikke havde været bedre til at forebygge krisen.

Udbruddet af nye virustilfælde på kinesiske hospitaler vækker også bekymring.

Det nye fokus på fængsler og hospitaler og andre steder, hvor mange mennesker er stuvet tæt sammen, kommer efter, at de kinesiske myndigheder har placeret mange millioner mennesker i karantæne i Hubei og indført en lang række restriktioner andre steder langt fra epicentret.

Mange lande afviser at tage imod rejsende fra Kina, og luftfartsselskaberne har indstillet flyvninger til og fra landet.

Virusset har kostet over 2200 mennesker livet. verdenssundhedsorganisationen, WHO, advarer om, at verdens lande vil få store problemer, hvis de ikke 'slår hårdt til nu' for at få stoppet spredningen af coronavirusset.

I Kina er over 75.000 smittet, mens over 1100 er smittet i andre lande. 11 mennesker er døde uden for Kina.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden