Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Corona­virus

Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Folk lægger blomster i Hanau torsdag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tysk indenrigsminister kalder skudmassakre terrorangreb

»Skudangreb i Hanau er helt klart et terrorangreb motiveret af racisme«, siger Horst Seehofer i Berlin.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, siger, at en skudmassakre i byen Hanau var et terrorangreb med racistiske motiver.

»Den kriminelle handling i Hanau er helt klart et terrorangreb motiveret af racisme«, siger Seehofer i Berlin fredag.

Han fremhæver ifølge dpa, at det var det tredje højreekstreme angreb i Tyskland inden for få måneder.

En 43-årig tysk mand menes at være gerningsmanden, som onsdag aften angreb to caféer i den tyske by. Ni personer med udenlandsk baggrund blev skudt og dræbt. Seks andre blev såret.

De dræbte var i alderen 21 til 44 år.

Den formodede gerningsmand kørte efterfølgende hjem og dræbte tilsyneladende sin 72-årige mor. Derefter begik han ifølge politiet selvmord.

Efterlod sig 24 siders konspirationsteorier

Få dage før angrebet havde den 43-årige, som i tyske medier kaldes Tobias R, lagt en timelang video ud på YouTube, hvor han udtrykte højreekstreme og racistiske holdninger. Det er uklart, hvorvidt han havde forbindelser til højreekstreme grupper.

Han efterlod sig et 24 sider langt notat, som indeholder forskellige konspirationsteorier, og hvor han forsvarer 'folkedrab på flere racer og kulturer iblandt os'.

Grædende mennesker lagde torsdag blomster for at mindes de ti dødsofre for skyderiet.

»Det er en skam, at noget som dette kan ske igen«, sagde den 82-årige Inge Bank, som deltog i en sørgeceremoni efter angrebet.

Tysklands forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, og Seehofer lagde også blomster ved den ene af de caféer, som blev angrebet.

I alt et halvt hundrede steder i Tyskland fandt der højtideligheder og markeringer sted torsdag. I Berlin skete det ved Brandenburger Tor.

Under filmfestivalen i Berlin holdt deltagerne et minuts stilhed for at mindes ofrene.

Forbundskansler Angela Merkel sagde på en pressekonference torsdag, at »racisme er en gift«.

»Denne gift eksisterer i vort samfund og er allerede skyld i alt for mange forbrydelser«, sagde hun.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden