0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Simon Dawson/Ritzau Scanpix
Foto: Simon Dawson/Ritzau Scanpix

Den klare favorit blandt bookmakerne er 57-årige Keir Starmer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er han Corbyns afløser: I dag begynder afstemningen om at finde Labours nye leder

Mandag starter valg af ny Labour-formand på bagkant af dårligste valg siden 1935. Brexit-ordfører er favorit.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der venter en særdeles vanskelig opgave med at rejse et vingeskudt parti for den kommende leder af det britiske oppositionsparti Labour, der i december fik det dårligste valg siden 1935.

I dag starter afstemningen om formandsposten i det gamle arbejderparti, hvor der skal findes en afløser for Jeremy Corbyn, som meldte sin afgang efter valget i december.

Feltet er nede på tre navne. Den klare favorit blandt bookmakerne er 57-årige Keir Starmer, der er uddannet advokat og har været en del i vælten de seneste år som partiets brexit-ordfører.

Derefter kommer den 40-årige Rebecca Long-Bailey, der har været erhvervsordfører, og hun vurderes som det bedste bud på at kunne slå Keir Starmer.

Den sidste kandidat er den ligeledes 40-årige Lisa Nandy, der har en baggrund som partiets energiordfører.

Mere af det samme eller en ny retning

Valget er ifølge Ole Helmersen, der er lektor på CBS med speciale i britisk politik, et spørgsmål om mere af det samme eller en ny retning for partiet.

»Rebecca Long-Bailey står rent politisk et langt stykke henad vejen samme sted som Jeremy Corbyn, hvilket er på den ydre venstrefløj i partiet«.

»Til gengæld er Keir Starmer en mere midtsøgende politiker. Nogen har sammenlignet ham med Tony Blair - det er måske lige at trække den - men han vil trække partiet længere ind mod midten i britisk politik«, siger Ole Helmersen.

Uanset hvem der ender med at blive partiets næste formand, ser Ole Helmersen en svær opgave med at komme tilbage i varmen efter fire tabte parlamentsvalg på stribe.

Hvis de skal tilbage til magten i britisk politik, så skal de ind på en mere midtsøgende kurs for at kunne samle mange millioner vælgere op

Han peger på, at Labour skal ud og vinde omkring 120 valgkredse for igen at have en chance for at blive regeringsparti. Partiet fik ved seneste valg 203 ud af 650 pladser i parlamentet.

»Der er en opgave med at få Labour til igen at blive et troværdigt parti. Hvis de skal tilbage til magten i britisk politik, så skal de ind på en mere midtsøgende kurs for at kunne samle mange millioner vælgere op«.

»De fleste vælgere i Storbritannien er et sted på midten, og der er Labour ikke i øjeblikket«, siger Ole Helmersen.

Han henviser til, at partiet i nyere tid har haft størst succes i årene med Tony Blair og efterfølgende Gordon Brown som premierminister, hvor partiet var mere midtsøgende.

Afstemningen begynder mandag og slutter 2. april. Resultatet offentliggøres 4. april.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden