Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Corona­virus

18 børn er blandt 52 ramt af bil ved karneval i Tyskland

Tysk politi opjusterer antallet af kvæstede til 52 efter en tilsyneladende overlagt påkørsel ved et karneval.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

18 børn er blandt de i alt 52 kvæstede, efter at en personbil mandag kørte ind i en folkemængde ved et karneval i byen Volkmarsen i Hessen.

Det oplyser politiet i delstaten tirsdag morgen på Twitter.

Dermed er antallet af kvæstede opjusteret siden mandag aften. Her lød meldingen, at 30 mennesker var kommet til skade.

Af de 52 kvæstede er 35 indlagt til behandling, mens de 17 andre behandles ambulant.

Det er ikke umiddelbart klart, hvor alvorlige kvæstelser de i alt 52 ofre har fået.

En 29-årig tysk mand fra Volkmarsen er anholdt. Han blev selv kvæstet og var under behandling mandag aften.

Der er ikke offentliggjort detaljer om mandens baggrund, og politikilder siger, at der 'ikke er tegn på en politisk motiveret forbrydelse'.

Efterforskning på mistanke om drabsforsøg

Politi og øjenvidner gav mandag indtryk af, at chaufføren kørte ind i folkemængden med vilje.

Øjenvidner har fortalt, at bilen kørte igennem en afspærring og fortsatte ind i menneskemængden i høj fart.

Motivet bag eller årsagen til påkørslen er endnu ukendt.

Den 29-årige bilist blev selv kvæstet og har endnu ikke kunnet afhøres. Hidtil har myndighederne været tilbageholdende med at betegne det som et angreb, før omstændighederne er klarlagt.

Alligevel har anklagemyndigheden i Frankfurt indledt en efterforskning på mistanke om drabsforsøg.

Volkmarsen har knap 7000 indbyggere. Byen ligger omkring 30 kilometer fra Kassel.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden