Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Corona­virus

Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Kvinder med masker fotograferet i Milano i dag. Den smittede mand - en italiensk statsborger - rejste fra netop Milano via Istanbul til Nigeria.

Afrika syd for Sahara får første tilfælde af coronavirus

Mand rejste fra Italien mandag og mødte op på arbejdsplads i Nigeria, inden lægerne konstaterede coronavirus.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Afrika syd for Sahara har fået sit første tilfælde af coronavirus. Det bekræfter myndighederne i Nigeria.

Det drejer sig om en mand, der var rejst fra Milano i Italien til Lagos i Nigeria via Istanbul i Tyrkiet mandag 24. februar.

Han tilbragte en nat på et hotel ved lufthavnen. Han var derefter kørt til sin arbejdsplads i nabostaten Ogun.

Ifølge avisen The Guardian drejer det sig om en italiensk statsborger.

Han kom under behandling onsdag på sin virksomheds medicinske klinik, inden man fik tilkaldt læger fra regeringens kontor for biosikkerhed.

Den inficerede blev torsdag overført til et karantænecenter i Lagos. Han har ikke nogen alvorlige symptomer.

FN's Verdenssundhedsorganisationen WHO advarede tidligere på måneden om, at sandsynligheden for et udbrud af virusset Covid-19 hen over Afrika var 'meget, meget stor'. Der blev samtidig udtrykt stor bekymring for, om de afrikanske lande har ressourcerne til at spore og inddæmme sygdommen.

Landene er belastede af en sundhedssektor, der mangler ressourcer og kvalificerede læger og sygeplejersker.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden