Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Corona­virus

Pius Utomi Ekpei/Ritzau Scanpix
Foto: Pius Utomi Ekpei/Ritzau Scanpix

I Nigeria får lokale udleveret ansigtsmasker i forbindelse med det første tilfælde af coronavirus i landet.

Italiensk ansat i danske FLSmidth tester positiv for virus i Nigeria

En italiensk statsborger, der fløj til Nigeria, er testet positiv for coronavirus. Han er ansat i FLSmidth.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den første person, der er testet positiv for coronavirus syd for Sahara, er ansat i danske FLSmidth.

Det oplyser den danske ingeniørkoncerns pressechef, Rasmus Windfeld.

»Vi har en italiensk medarbejder, der er fløjet til Nigeria. Der er han testet positiv for coronavirusset. Nu er han i karantæne og under behandling ved det hospital, han er indlagt på i Lagos«, siger han.

Fire andre medarbejdere er i karantæne på grund af sagen. Det er ved at blive undersøgt, om de er blevet smittet med virusset.

Ingen af dem har været i Danmark i år.

Fredag oplyste myndighederne i Nigeria, at det havde fået første tilfælde af coronavirus. Det er dermed også det første smittetilfælde i Afrika syd for Sahara.

Ukendt betydning for virksomheden

I den forbindelse oplyste myndighederne i landet, at det drejede sig om en mand, der var rejst fra Milano i Italien til Lagos i Nigeria via Istanbul i Tyrkiet mandag 24. februar. Han oplevede på daværende tidspunkt ikke alvorlige symptomer, blev det oplyst.

Pressechef Rasmus Windfeld kan lørdag formiddag endnu ikke sige, hvad sagen ventes at betyde for virksomheden FLSmidth, der blandt andet arbejder i cement- og mineindustrien.

Han oplyser, at FLSmidth følger situationen tæt og vil følge anbefalingerne fra sundhedsmyndigheder i de lande, virksomheden arbejder i.

»Vi holder en tæt kontakt med de fem ansatte og deres familier og arbejder med lokale samarbejdspartnere for at sikre, at de får den korrekte behandling, indtil vi kan bringe dem sikkert hjem«, siger Rasmus Windfeld.

FN’s Verdenssundhedsorganisationen WHO advarede tidligere på måneden om, at sandsynligheden for et udbrud af coronavirusset hen over Afrika var ’meget, meget stor’.

Der blev samtidig udtrykt stor bekymring for, om de afrikanske lande har ressourcerne til at opspore og inddæmme sygdommen.

Flere af landene er belastet af en sundhedssektor, der mangler ressourcer og kvalificerede læger og sygeplejersker.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden