0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Virusfrygt får Frankrig til at forbyde store forsamlinger

Et halvmaraton i Paris, hvor 44.000 personer skulle have løbet, er aflyst på grund af udbrud af coronavirus.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix
Foto: Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix

Folk bærer ansigtsmaske, da de ankommer til Charles de Gaulle lufthavn ved Paris. Frankrig forbyder ny forsamlinger med over 5.000 mennesker i forsøget på at bremse coronavirus.

Internationalt

Frankrig forbyder forsamlinger med over 5000 mennesker i et forsøg på at bremse spredningen af coronavirus.

Det sker, efter at de franske myndigheder har kunnet rapportere om 16 nye tilfælde af smittede personer i landet.

»Alle offentlige forsamlinger med flere end 5000 mennesker på begrænsede områder forbydes midlertidigt i hele Frankrig«, lyder det lørdag fra sundhedsminister Olivier Veran.

Det samlede antal smittede i Frankrig med det nye coronavirus er nu oppe på 73, oplyser sundhedsministeren.

Blandt de arrangementer, der er blevet aflyst, er et forestående halvmaraton i hovedstaden Paris. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Over 44.000 løbere havde tilmeldt sig begivenheden, der skulle have fundet sted søndag.

Fraråder folk at give hånd

Udbruddet af coronavirus har blandt andet også fået de franske myndigheder til at fraråde folk at give hånd til hinanden.

»Virusset er nu i omløb på vores territorie, og jeg anbefaler, at vi indtil videre undlader at give hånd«, sagde sundhedsminister Olivier Veran fredag.

Coronavirusset brød i slutningen af december ud i millionbyen Wuhan i Hubei-provinsen i den centrale del af Kina.

Siden da har det spredt sig til mere end 40 lande.

Globalt er omkring 85.000 personer blevet smittet med virusset, mens omkring 3000 personer har mistet livet som følge af smitte. Det viser den seneste opgørelse fra Johns Hopkins University i USA.

I Europa er Italien det hårdest ramte land. Her er 888 personer blevet smittet, mens 21 personer har mistet livet som følge af smitte.

I Danmark er tre personer blevet testet positiv for virusset.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere