En lille gruppe mænd synker udmattede ned på en fugtig græsskråning på bredden af en flodforgrening i Edirne. De har gået i fire-fem timer for at nå tilbage til denne tyrkiske grænseby, som civilklædte tyrkiske politifolk aftenen inden tvang dem til at forlade.
Det var ikke, fordi politiet ville have dem til at opgive tanken om at krydse grænsen til Grækenland. Tværtimod. Betjentene optrådte pludselig i rollen som en slags menneskesmuglere, der forsøgte at snige dem over grænsefloden i en gummibåd.
Assad Ahmad er ved at have fået nok. Han trækker en sko og en sok af og peger på sine vabler. Så fortæller han, hvad der skete.
Han og resten af den lille gruppe syriske flygtninge var til fods på vej ud til grænseovergangen Pazarkule, lige uden for Edirne, da politiet standsede dem og beordrede dem op i en bus. De uniformløse politifolk tilbød at køre dem hen til busstationen, hvis de hver især betalte 20 tyrkiske lira (cirka 20 kroner). Så kunne de tage bussen til Istanbul.
Det var ikke noget dårligt tilbud, fordi Assad Ahmad allerede i seks dage havde sovet på jorden under åben himmel og så småt var ved at miste troen på, at Grækenland ville åbne grænsen og lukke ham ind i Den Europæiske Union. Sådan som den tyrkiske regering ellers havde stillet dem i udsigt. På helt legal vis og uden at risikere liv og lemmer.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
