0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Erdogan til grækerne: Åbn grænserne og send flygtningene videre til resten af Europa

Ifølge Tyrkiet bør Grækenland lade flygtninge og migranter rejse gennem Grækenland til andre EU-lande.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pool New/Ritzau Scanpix
Foto: Pool New/Ritzau Scanpix

Tyrkiets præsident har i en tv-tale i dag rettet en opfordring til Grækenland.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyrkiet opfordrer Grækenland til at åbne sine grænser og lade flygtninge og migranter komme ind og videre til andre EU-lande.

Opfordringen kommer fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, i en tv-tale søndag.

Opfordringen kommer efter en uge med kaotiske tilstande ved grænsen mellem EU-landet Grækenland og Tyrkiet.

Tyrkiet annoncerede i sidste uge, at de ikke længere vil samarbejde om at forhindre flygtninge og migranter i at forsøge at komme ind i Grækenland fra Tyrkiet.

Det har udløst vrede hos Grækenland og andre EU-lande, da EU og Tyrkiet i fire år har haft en aftale om netop dette.

Tyrkiet mener dog ikke, at EU hjælper Tyrkiet tilstrækkeligt, og derfor tager Erdogan mandag til Bruxelles, hvor EU's hovedsæde er, for at se, om der kan opnås en ny enighed.

Video viser angiveligt tyrkiske soldater rive hegn ned

Allerede søndag var han dog klar med lidt rådgivning til Grækenland, om hvordan naboen bør håndtere situationen:

»Hallo Grækenland! Jeg retter denne appel til jer: Åbn portene og bliv fri for denne byrde. Lad dem fortsætte til andre europæiske lande«, sagde Erdogan i en tv-tale.

Ifølge den græske regering har Tyrkiet ikke kun tænkt sig at blive ved opfordringerne.

Søndag har den græske regering ifølge det tyske nyhedsbureau dpa udsendt en video, som den siger viser tyrkiske militærkøretøjer, der hjælper med at hive et hegn ned på grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet.

Hollands premierminister, Mark Rutte, har ifølge Financial Times beskrevet Tyrkiets forhandlingstaktik som en 'kniv for struben' på EU-landene.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter