0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Koordinering på tværs af landegrænser bliver afgørende for, om coronakrisen bliver standset, før det udløser en regulær finasiel krise, vurderer ekspert.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

5 spørgsmål til professoren: Er vi på vej mod en ny finanskrise?

Finansmarkederne er rystede, og aktiemarkederne suser op og ned. Poul Fritz Kjær forsker i sommerfugleeffekter og svarer her på fem spørgsmål om, hvad coronavirussen kan få af betydning for økonomien.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Finansmarkederne er rystede, aktiekurserne drøner op og ned, og vi er allerede begyndt at se virksomheder fyre medarbejdere som følge af coronapandemien. Vi har bedt Poul Fritz Kjær, som er professor i politisk økonomi og globalisering ved Copenhagen Business School, og som forsker i, hvordan økonomiske effekter forplanter sig over landegrænser og verdensdele, give et bud på, hvor den globale økonomi er på vej hen:

Er vi på vej mod en ny finanskrise?

»Det er for tidligt at sige noget sikkert om. Det helt afgørende bliver, hvor længe det kommer til at stå på. To uger, som vi ser nedlukningen i Danmark nu, skal vi nok klare. To måneder, så gør det ondt, men vi skal nok klare den. Usikkerheden ligger i, hvad der sker, hvis vi kommer ud over de to måneder«.

»Men grundlæggende bliver det ikke coronakrisen i sig selv, der udvikler sig til en finanskrise. Men den kan skubbe til et vognlæs, som potentielt kan udløse en ny finanskrise, som vi så det i 2008«.

»Vi kan komme til at se nogle lande med meget svage banker, hvor mange af kunderne begynder ikke at kunne betale af på deres lån. Så begynder bankerne at holde op med at låne penge ud, fordi de ikke har nogen, og så kan vi få en bankkrise. Hvis først de får problemer og begynder at lukke, har vi et finanskriselignende scenario«.

»Det er et scenario, man måske vil komme til at se i Italien, hvor bankerne allerede var meget svage, før det her begyndte. De kan måske holde til en måned mere af det, de oplever nu, før det bliver en systemisk krise«.

Lige nu ser vi aktiemarkeder, der hopper op og ned – er det bare hysteri?

»Selskaber og investorer er usikre på, hvad udbruddet kommer til at betyde, og hvordan de langsigtede konsekvenser kommer til at se ud. Usikkerheden er det helt afgørende nu, men det kan godt hoppe over i noget mere reelt«.

»Det andet er så, at aktiemarkederne generelt i verden er steget meget kraftigt i de seneste ti år. I den forbindelse har mange virksomheder gældsat sig meget kraftigt i perioden – renterne har været lave, det har været billigt at låne penge, og før alt det her skete, var der mange, der talte om, at den næste finanskrise, såfremt den kommer, vil være en gældskrise for de store virksomheder, der har lånt for meget«.

»I det øjeblik, der så kommer en uventet krise som for eksempel corona, og de har spændt buen kraftigt, så kommer der en uventet effekt, der gør, at det regnestykke ikke kommer til at holde stik. Det betyder, at der er en masse virksomheder, der potentielt kommer i problemer«.

Hvordan kan Danmark blive påvirket?

»Danmark kan sagtens overleve to måneder med det her. Det vil koste os nogle penge, men vi skal nok klare os. Men efter et par måneder er der en masse specielt mindre virksomheder, som vil få det rigtig, rigtig svært. Restaurant- og barejere og andre selvstændigt erhvervsdrivende vil have meget svært ved at overleve«.

»Det vil ramme i hjertet af økonomien, hvis de begynder at gå fallit og ikke kan betale deres regninger, og arbejdsløsheden vil stige«.

»Staten har allerede meldt ud, at man vil hjælpe med forskellige tiltag såsom udskydelse af momsbetaling. Det vil også hjælpe noget, men det er ikke nok. For de store virksomheder er det også den globale økonomi, der rammer, og hvis man ikke kan eksportere til Kina og Japan osv., så gør det for alvor ondt. Det kan blive en meget omkostningsfuld affære. Men om det fører til en finanskrise, afhænger i høj grad af, hvad der ellers sker ude i verden«.

Kan vi overhovedet tale om en ’dansk’ økonomi?

»I snævre økonomiske termer kan man måske tale om en dansk økonomi, men de facto giver det ikke mening, nej. Grundlæggende er vores økonomi, og det har den i øvrigt altid været, så tæt bundet sammen med resten af verden, at når man har sådanne store økonomiske effekter et eller andet sted på kloden, som er strategisk vigtig for verdensøkonomien, så rammer det også os. Det så vi også i 1929, oliekrisen i 1973 og 1979 og 2008; hvis det sker ude i verden, så rammer det også os, uanset om vi vil det eller ej«.

»Hvis coronakrisen strækker sig over mere end et par måneder, så taler vi måske, og det er selvfølgelig ren spekulation og uden brug af en lommeregner, på et fald på 20 procent af bruttonationalproduktet, dobbelt så meget som under finanskrisen«.

Annonce

Vi har råd til mere gæld

»Men man skal huske, at Danmark har en meget lille statsgæld relativt set i sammenligning med andre vestlige lande og ville have mulighed for at låne en masse penge, hvis det skulle blive nødvendigt. Det ville i hvert fald tage nogle år, før vi ville komme op på gennemsnittet i de fleste andre vestlige lande med hensyn til gældsætning. Det vil sige, at der ville være råd til at gøre det«.

Hvad bliver det afgørende?

»Tid og synkronisering. Hvor længe det tager, og hvordan vi formår at koordinere de forskellige tiltag. Det er ikke nok at gøre det samme, det skal også ske samtidig, for at det virker. Vi kan gøre alt muligt fornuftigt herhjemme, men hvis andre lande, vi er økonomisk forbundet med, ikke gør det samme og nogenlunde på samme tid, så kan det være det samme«.

»Specielt er det afgørende, at vores nabolande, Sverige, Norge, Tyskland, Holland, men også Storbritannien, Polen osv., er koordinerede med os. Hvis man i Skåne eksempelvis gør alt det modsatte af, hvad vi gør herhjemme, så er effekterne større for København, end hvis det var i Jylland, man gjorde tingene på en anden måde. I den forstand er det afgørende at koordinere«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden