Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Corona har udløst et politisk valg mellem økonomi og virusbekæmpelse

Aktiemarkedet kæmper mellem virusangst og frygt for økonomisk nedsmeltning. Og Donald Trump gør usikkerheden endnu større, skriver finansanalytiker Frank Hvid Petersen og international redaktør Michael Jarlner i denne analyse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Coronakrisen har udviklet sig til et dramatisk politisk dilemma mellem virusbekæmpelse og frygt for økonomisk nedsmeltning: Mens politikere og sundhedseksperter fra Europa til USA og Asien forsøger at inddæmme smitten ved at lukke hele samfund mere eller mindre ned, frygter børsfolket, at præcis de indgreb kan udløse en ny og langvarig økonomisk krise.​

Alene den seneste uges kursudvikling har været en opvisning i usikkerheden på de finansielle markeder. Kurserne på nogle af verdens førende aktiebørser og ikke mindst den amerikanske har svinget op og ned og eksploderede torsdag i de største aktiekursfald siden den såkaldte sorte mandag i 1987. Fredag vendte stemningen så atter lidt rundt, og sådan vil det fortsætte i den kommende tid.

Spørgsmålet er, hvor det fører hen? Ved Wall Street-krakket i 1929 og finanskrisen i 2008 gik kurserne i perioder også op og ned, men enden på det hele var store globale nedture. I 1987 udeblev en økonomisk krise til gengæld, trods børsuroen. Hvad sker nu?

»Vi er på vej mod et globalt tilbageslag. Det er uundgåeligt i lyset af de nødvendige tiltag for at inddæmme virussen«, fastslår den portugisiske tidligere næstformand i Den Europæiske Centralbank, Vitor Constancio, i et opslag på Twitter.

I et andet tweet understreger han imidlertid også, at tiden er den faktor, som bestemmer alvoren og dybden af et kommende tilbageslag:

»Hvis spredningen af virussen som forventet aftager betydeligt efter nogle få måneder, og man finder frem til en vaccine, så vil økonomien hurtigt komme sig igen. Omfanget af en midlertidig recession vil afhænge af styrken og indretningen af de makroøkonomiske tiltag«.

EU lemper

Indtil videre forsøger centralbanker og regeringer overalt i verden at lempe på pengepolitikken og komme med finanspolitiske hjælpepakker, der kan afbøde virkningerne af den nedlukning af økonomien, som finder steder i store dele af især Europa og Asien.

Fredag var det EU-Kommissionen, der bebudede en række finanspolitiske initiativer, herunder et investeringsinitiativ til over 275 milliarder kroner i form af strukturfondspenge, der bruges til at udjævne forskelle mellem rige og fattige regioner. Derudover har kommissionen tidligere på ugen bebudet, at den vil optræde fleksibelt i forhold til de skrappe regler for budgetunderskud i EU-landene.

Og endelig erklærede EU-kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen fredag, at situationen i Italien nu er så alvorlig, at man aktiverer artikel 107, stk. 3b i EU-traktaten. Den handler om at godkende statsstøtte for at »afhjælpe en alvorlig forstyrrelse« af økonomien i et land.​

»Jeg er overbevist om, at EU kan modstå dette chok. Men hvert medlemsland må leve op til sit ansvar, og EU skal handle beslutsomt, koordineret og samlet«, lød det fra Ursula von der Leyen.

EU-Kommissionen er tydeligt nervøs for, at enkelte lande – Italien blev ikke nævnt eksplicit – vil udnytte situationen til at aflyse reformer, der er vigtige på længere sigt af hensyn til tilliden til euroen. Det er en klassisk europæisk balancegang.

Nye toner

Ikke desto mindre signalerer EU’s nye kurs et markant opgør med den økonomiske strammerkurs, som især Tyskland og mindre lande som Danmark, Østrig og Finland insisterede på under finanskrisen i 2008, og som udløste voldsomme sociale og politiske kriser i store dele af Sydeuropa. Strammerkursen stod samtidig i skarp kontrast til de massive hjælpepakker, som USA’s tidligere præsident Obama med stor succes iværksatte i USA, alt imens europæisk økonomi frøs til.

Men netop Obamas tidligere toprådgiver, Jason Furman, er i dag nervøs for, at coronavirussen bliver et endnu større problem end den finanskrise, der i 2008 udløste en verdensomspændende recession.

»I en finanskrise er der flere mulige ligevægtspunkter«, siger han i et interview med det amerikanske medie Vox og peger på, at man dengang kunne forsøge at skubbe gang i økonomien ved at give forbrugere og banker flere penge mellem hænderne.

Med coronaen er det anderledes, påpeger han:

»Her har vi at gøre med en dødbringende virus, som du af hensyn til dig selv og dine omgivelser ikke har lyst til at nærme dig. Der er kun et ligevægtspunkt: Økonomisk passivitet, indtil faren er drevet over«.

Med andre ord: Uanset hvor mange penge man pumper ud i systemet, er der ingen, der tør bruge dem, før virusfaren er drevet over.

Og her er vi så tilbage ved den tidligere europæiske centralbankchef Vitor Constancios pointe: At tiden er en vigtig faktor. Jo hurtigere politikere og sundhedsvæsen får styr på virussen, des mindre skadelig bliver effekten.

Omvendt: Jo længere tid der går, des større risiko er der for en nedsmeltning og for tiltag, der afbøder de sociale konsekvenser af samfund med hastigt stigende ledighed, ikke mindst blandt lavestlønnede og løstansatte.

Annonce

Trump-faktoren

Indtil nu kunne de seneste tre ugers stejle kursdyk – nogle af de stejleste i verdenshistorien – indikere, at investorer og børsfolk ikke tror på en foreløbig bedring. Og heller ikke tror på, at politikernes og myndighedernes mange tiltag vil virke.

Man skal dog vare sig for alt for pessimistiske konklusioner. Kursfaldene og børspanikken kan lige såvel være udtryk for et chok over, at den optimisme og brede enighed blandt økonomer og investorer om, at 2020 ville blive et godt år for vækst og børskurser, måske var malplaceret. At man har taget for store risici.

Lige nu vakler investorerne kort sagt mellem frygten for, at coronavirussen udløser en krise, der afdækker en række andre mere systemiske problemer, og håbet om, at det hele blot er forbigående. At CitiGroup, Danske Bank og alle de andre store selskaber såmænd også står om et år, og at rystelserne blot var midlertidige.

Hvad skal man tro? Det er problemet. Det er første gang i verdenshistorien, at vi ser en virus føre til den form for dominolukninger af hele økonomier og lande, hvor regeringer ligesom den danske fraråder fysisk kontakt med omverdenen. Og oven i den usikkerhed kommer så den uforudsigelighed, der i næsten fire år er fulgt med USA’s præsident, Donald Trump, der er leder af verdens største økonomi, men som samtidig har fejlberegnet coronaen totalt.

Risikoen er, at også verdens vigtigste økonomi må lukke ned, og så har vi næppe set det sidste børsskred.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden