Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Georgia udskyder primærvalg af bekymring for coronavirus

Fredag udskød den amerikanske delstat Louisiana sit primærvalg, og nu følger endnu en sydstat efter.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den amerikanske delstat Georgia udskyder sit primærvalg, der skulle havde fundet sted 24. marts, til midten af maj. Udskydelsen skyldes bekymring for coronavirus i sydstaten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Primærvalget i Georgia skal i stedet afvikles den 19. maj.

Georgia er den anden delstat, der flytter datoen for et primærvalg. Fredag oplyste indenrigsministeren i Louisiana, Kyle Ardoin, at primærvalget planlagt til at finde sted 4. april vil blive rykket.

»Loven giver mulighed for, at der kan tages ekstraordinære skridt, når vi står over for katastrofer, sagde Ardoin på en pressekonference.

Primærvalget i Louisiana, der også ligger i det sydlige USA, skal i stedet afholdes den 20. juni.

Lørdag rapporterede Louisiana om sit første dødsfald som følge af coronavirus. Der er tale om en 59-årig mand, som ifølge guvernøren i Louisiana havde underliggende helbredsproblemer.

Ved primærvalgene skal republikanske og demokratiske vælgere pege på den kandidat, som de mener skal være deres partis kandidat til præsidentvalget i november.

Præsident Donald Trump er så godt som sikker på at blive nomineret for Det Republikanske Parti, men senator Bernie Sanders og tidligere vicepræsident Joe Biden kæmper om at blive nomineret som Det Demokratiske Partis udfordrer til Trump.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden