0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dansk FN-veteran: Vi kan få noget rigtig godt ud af coronakrisen

Magtkampe og årelang udsultning af WHO har spændt ben for kampen mod coronavirus og gjort krisen værre, siger Michael Møller, der er tidligere topchef i FN. Men coronakrisen er måske lige det, der skal til, for at vende udviklingen.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Gennem de seneste årtier har verdens rige lande systematisk udsultet WHO, FN’s sundhedsorganisation, hvis kerneopgave det er at håndtere epidemier som corona. Og det er en af årsagerne til, at vi i Danmark og Europa står med en gigantisk sundhedskrise, der også medfører en gigantisk økonomisk krise, siger Michael Møller, en af de mest indflydelsesrige danskere i FN-systemet nogensinde.

Problemet er ikke alene pengemangel i den afdeling, der håndterer kriseberedskabet. WHO svækkes ifølge Michael Møller også af en »mærkværdig struktur«, hvor magtfulde regionale kontorer spænder ben for en fælles og koordineret indsats.

»Det er meget lidt effektivt, og man har i årtier diskuteret en reform. Men der sker ikke noget, fordi medlemslandene har poster i de regionale kontorer. Og den magt, der ligger der, vil de ikke afgive«, forklarer Michael Møller, som understreger, at han ikke er ude efter WHO’s ledelse eller medarbejdere.

»WHO gør det bedste, de nu kan, med de midler og den struktur, der nu engang er«, siger han.

Danmark og mange andre europæiske lande har på vigtige punkter gjort noget andet, end WHO har anbefalet. Grænserne er blevet lukket, mens der bliver sparet på testene.

Mange regeringer verden over lytter slet ikke, eller de har lyttet for lidt og for sent

Michael Møller går ud fra, at den danske og andre europæiske landes indsats bliver tilrettelagt i tæt samarbejde med WHO – »ellers ville det være meget forbavsende«.

»Men mange regeringer verden over lytter slet ikke, eller de har lyttet for lidt og for sent. Først nu er katastrofens omfang gået op for alle«, siger han.

Men det er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. »For det er måske netop det, der skal til, for at vi igen forstår betydningen af det internationale samarbejde, der blev grundlagt på ruinerne efter Anden Verdenskrig«, siger Michael Møller.

»Netop denne coronakrise, der rammer rigtig hårdt, hvor det gør rigtig ondt – både på sundheden og på økonomien – kan måske få politikerne og den brede offentlighed til at vågne op og skifte kurs. Krisen kan løfte det internationale samarbejde til et nyt niveau af fremgang og velstand«, siger han.

Verden har aldrig været bedre

Michael Møller har arbejdet i FN-systemet i fire årtier og nåede tæt på den allerøverste top som generaldirektør for FN-kontoret i Genève og som stedfortræder for FN’s daværende topchef Ban Ki-moon. Sidste år gik han på pension og bor i Schweiz, hvor han lever et aktivt pensionistliv.

»Det internationale system med FN som anker har lagt grundlaget for fred og velvære, som verden aldrig før har kendt til. Det gælder både økonomisk, socialt og politisk«, siger han.

»Hvis du selv måtte vælge, hvornår du gerne ville fødes, ville det være svært at vælge et andet tidspunkt end i dag. Og det gælder, uanset hvor i verden og med hvilket køn eller hvilken etnicitet du bliver født. Men folk har fejlagtigt troet, at det kom af sig selv. Vi har haft det så godt så længe, at vi har taget det for givet, at det bliver ved. Vi er blevet ofre for vores succes. Multilateralismen er ved at falde fra hinanden, netop nu hvor vi har mest brug for at arbejde sammen«, siger han.

Det er en helt naturlig menneskelig refleks, at når det går godt, tager man fremgang for givet. Men det er en stor fejltagelse

Han bygger sit håb på, at overalt i verden, hvor coronaen rammer, træder borgere sammen for at hjælpe hinanden med at passe børn og købe ind for de ældre.

»Det er udtryk for en stærk og sund menneskelig refleks. Hvis den kan omsættes til, at vi også internationalt kommer hinanden ved, er der kommet noget rigtig godt ud af krisen«.

Men ser du nogen tegn på, at det sker, eller er det bare ønsketænkning?

»Nej, jeg ser desværre ingen konkrete tegn på, at det sker. Tværtimod har det været tendensen gennem flere årtier, at lande har vendt sig indad og gjort en dyd af at prioritere egne interesser og skære ned på det internationale«, siger han.

»Det handler ikke bare om Donald Trump, han har blot været en multiplikator. Det er en helt naturlig menneskelig refleks, at når det går godt, tager man fremgang for givet. Men det er en stor fejltagelse. De internationale strukturer, som ligger til grund for vores velfærd, er en plante, der skal vandes og plejes, ellers går den til grunde«.

»Men det er min forhåbning, at det er nu, pendulet svinger den anden vej. Mange havde håbet, at det skete med finanskrisen i 2008, men det gjorde det så ikke. Men denne gang rammer det alle på en måde, som ikke er set før. Krisen er så dyb, så omfattende og så indlysende international i sin natur, at det må få folk til at vågne op. Det er mit håb«, siger Michael Møller.

Annonce

Håb på alle fronter

Coronaen og de næste epidemier er kun en af en hel række eksistentielle udfordringer, verden står overfor. Klima, migration og korruption er andre kritiske problemer, der kun kan løses i fællesskab. Og hvis først erkendelsen af det internationale samarbejdes nødvendighed atter indfinder sig, er der håb på alle fronter, vurderer Michael Møller.

Samtidig er det internationale samarbejde ved at blive mere effektivt. Nationalstaterne, i praksis diplomater, er ved at forsvinde som centrale aktører, og de internationale organisationer har lært at inddrage virksomheder, civilsamfund og akademikere, ikke bare som rådgivere, men som en del af ledelsen og beslutningsprocessen.

Det kan virke simpelt og indlysende, at mere samarbejde er bedre end mindre. Men det kan være ret svært at gennemføre i praksis

Et eksempel er Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria. Den seneste indsamling landede på 14 milliarder dollars, omkring 100 milliarder kroner, til fondens arbejde.

»Den slags midler kan man kun rejse, hvis man virkelig kan bevise, at pengene bliver brugt effektivt. Det er langt mere effektivt, hvis centrale aktører har været i beslutningsprocessen og har taget ejerskab til planerne, som det sker i den globale fond. Der bliver langt mindre modstand og langt mere samarbejde, når man kommer ud i marken og skal have arbejdet gjort«, siger han.

»Det kan virke simpelt og indlysende, at mere samarbejde er bedre end mindre. Men det kan være ret svært at gennemføre i praksis, fordi der er mange interesser på spil i de internationale organisationer. Men verden er ved at lære det. Også det giver håb for fremtiden«, siger Michael Møller.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden