Selv om større forsamlinger er forbudt mange steder i verden for tiden på grund af faren for spredning af coronavirus, behøver det ikke forhindre os i at mødes digitalt for at fastholde fokus på de menneskeskabte klimaforandringer.
Derfor flytter den svenske klimaaktivist Greta Thunberg nu sin klimastrejkekampagne fra gaderne ind på internettet, hvor hun opfordrer sine millioner af følgere til at klimastrejke hjemmefra og poste billeder af det på sociale medier under hastags som #ClimateStrikeOnline og #DigitalStrike.
Samtidig lancerer hun ugentlige klimatalks, #TalksForFuture, hvor eksperter og debattører vil holde oplæg og diskussioner – alt sammen noget, som verdens karantæneramte befolkninger kan følge hjemme fra stuerne på Facebook, Instagram og YouTube og deltage i debatten.
Første talk var i fredags, hvor journalist og klimaaktivist Naomi Klein og Diarmid Campbell-Lendrum fra Verdenssundhedsorganisationen WHO talte, og Greta Thunberg selv fungerede som moderator af diskussionen sammen med klimaaktivisten Ariadne Papatheodorou.
På Twitter, hvor Thunberg har flere end fire millioner følgere, opfordrer hun unge mennesker til at tage det alvorligt, når mange landes regeringer beder alle blive hjemme for at undgå at sprede coronasmitte.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind