0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Knap 2.000 coronapatienter er registreret døde i USA på et døgn

I alt har 12.895 personer i USA mistet livet som følge af coronavirusset, viser opgørelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
David Dee Delgado/Ritzau Scanpix
Foto: David Dee Delgado/Ritzau Scanpix

Soldater i New York foran et lægehus.

Internationalt

USA registrerer 1972 coronarelaterede dødsfald de seneste 24 timer.

Det viser tal fra Johns Hopkins University onsdag morgen dansk tid.

Tallet er gjort op fra klokken 05.00 tirsdag til klokken 05.00 onsdag dansk tid. I tilsvarende periode i det forrige døgn var antallet af registrerede døde i USA 1280.

Dermed er der sket en stigning i antallet af registrerede dødsfald på 24 timer på 54 procent.

Rekorden stod ikke længe
Ifølge det amerikanske medie CNN er mange af dødsfaldene fundet sted i delstaten New York.

Tirsdag aften dansk tid meldte New York, at 731 personer havde mistet livet det seneste døgn som følge af virusset.

Det er det hidtil højeste antal coronadødsfald, delstaten har registreret på et enkelt døgn, sagde guvernør Andrew Cuomo tirsdag.

Cuomo understregede, at antallet af døde er en sen indikator på, hvordan smittespredningen udvikler sig. Han pegede på, at antallet af indlæggelser ikke ser helt så slemt ud.

Delstaten mener stadig, at smittekurven er ved at flade ud, takket være de tiltag, der er indført.

Trump advarer, men trækker lidt i land
I alt er 12.895 coronapatienter i USA døde.

Flere end 398.000 personer i USA er blevet testet positive for coronavirus. Heraf er omkring 22.000 erklæret raske igen. Man regner dog med et stort mørketal.

USA er det land i verden med flest smittetilfælde, mens Italien har registreret flest dødsfald med over 17.100 omkomne.

USA's præsident, Donald Trump, advarede i weekenden på et pressemøde om, at USA gik ind i en af de hårdeste uger nogensinde med 'mange dødsfald'.

Medicinske eksperter i Det Hvide Hus har tidligere sagt, at mellem 100.000 og 240.000 amerikanere kan dø i pandemien.

På et pressemøde i Det Hvide Hus natten til onsdag dansk tid, sagde Trump dog, at det ikke var sikkert, at det ville blive så slemt alligevel.

ritzau