0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Ap/Ritzau Scanpix
Foto: Ap/Ritzau Scanpix

Jagten og spisning af vilde dyr, som en civet kat, er nu forbudt i fire kinesiske provinser.

Det var her, det hele begyndte: Nu forbyder Wuhan salg, jagt og indtagelse af vilde dyr

Wuhan, byen der blev den første til at blive hærget af det nye coronavirus, indfører nu forbud mod at jage, sælge og spise vilde dyr for at minimere risiko for ny farlig virus.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De udskældte og berygtede dyremarkeder, hvorfra det nye coronavirus menes at stamme fra, er siden onsdag forbudt i coronavirussets arnested, den kinesiske storby Wuhan.

Det sker næsten seks måneder efter, den nye coronavirus tog springet til mennesket, og efter at have smittet over 4,7 millioner på globalt plan, mens næsten 320.000 har mistet livet.

Wuhan bliver dermed den fjerde kinesiske by til at forbyde jagten og indtagelsen af vildt dyreliv.

»Wuhans forbud mod forbrug af vildt dyreliv er ekstremt velkommen som en klar tilkendegivelse af, at den offentlige sundhedsrisiko for et zoonotisk sygdomsudbrud gennem handel med vilde dyr skal tages meget alvorligt, for at vi kan undgå endnu en pandemi«, udtaler Dr. Peter Li fra Humane Society International, en global dyrerettighedsorganisation til The Independent.

Et fristed for vilde dyr

Den lokale regering i Wuhan oplyser, at stort set alt vildt dyreliv skal være forbudt at jage og spise, og derved skal Wuhan fremover være et »fristed for dyreliv«. Det skriver amerikanske CBSNews.

Forbuddet gælder dog ikke for dyreliv, der skal bruges til videnskabeligt arbejde, regulering af population og så er forbuddet mod jagt ikke gældende for sygdomsovervågning blandt de vilde dyr.

Den nye politik står i stærk kontrast til før, hvor et marked som Huanan Seafood Wholesale Market, der menes at være det konkrete gerningssted for coronavirusset spring over til mennesket, tilbød over 30 forskellige dyrearter.

Aly Song/Ritzau Scanpix
Foto: Aly Song/Ritzau Scanpix

En nu lukket port til det daværende Huanen Seafood Market, hvor man mener, den ny coronavirus kom frem.

Levende ulveunger, gyldne cikader, skorpioner og desmerdyr var blandt varerne.

Det bliver også under strengere betingelser, at landmænd og opdrættere kan fortsætte i de pågældende kinesiske provinser. Opdrætter man vildt, må de ikke sælges til markeder, eller som mad.

Udskældt i mange år

Markederne har været udskældt i mange år, særligt under sars-epidemien. Her forsøgte man fra kinesisk side at gennemføre et lignende forbud i 2003, men uden succes.

Det fortæller Dr. Peter Li fra Humane Society International til AFP, der er fortaler for et forbud mod salget af dyrevildt:

»Over de sidste 20 år er der mange, der har prøvet at råbe den kinesiske regering op og sige, at de skal købe specifikke dyrevildt opdrættere ud«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?