0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Thorsten Gutschalk/Ritzau Scanpix
Foto: Thorsten Gutschalk/Ritzau Scanpix

Herbert Gilbert i retten umiddelbart inden, dommen afsiges.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Herbert Gilbert ryster bilgigant med sin brugte folkevogn

Tusindvis af civile søgsmål mod bilgiganten Volkswagen ventes at følge en principiel dom i Karlsruhe.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tysklands øverste civile domstol siger i en med spænding imødeset dom mandag, at en 65-årig mand har ret til erstatning for købet af en VW Sharan i 2014 som følge dieselgate.

Dette er blot en af de 11 millioner biler, som på verdensplan var forsynet med snydesoftware. Tusindvis af sagsanlæg ventes nu at følge.

I den første civile retssag i forbindelse med den såkaldte 'dieselgate' har den 65-årige krævet alle sine penge tilbage for købet af en VW Sharan i 2014. Domstolen siger dog, at kørte kilometer og slitage på bilen skal modregnes i erstatningen.

Domstolen Bundesgerichtshof (BGH) i Karlsruhe fastholder med dommen en lavere domstols afgørelse i sagen, som er rejst af civilpersonen Herbert Gilbert.

Troede, han købte brugt bil med miljøvenlige fortrin

Gilbert købte en brugt Volkswagen Sharan fra en forhandler for 31.490 euro (omkring 235.000 kroner) i 2014, fordi modellen angiveligt havde miljøvenlige fortrin.

Da skandalen rystede Tysklands erhvervsliv i 2015, krævede den 65-årige bilejer sine penge retur fra VW.

Omkring 68.000 bilister har sagsøgt Volkswagen som følge af dieselgate, hvor bilgiganten blev afsløret i at have manipuleret med data om VW-bilers udledning af skadelige gasser.

I 2015 kom det frem, at selskabet havde fiflet med software i millioner af dieselbiler verden over, så de fremstod mere miljøvenlige, end de var. Sagen har belastet Volkswagen i fem år.

Volkswagen, der ejer en stribe af verdens største bilmærker, havde med en hemmelig softwaremekanisme sikret, at bilerne på vejene kunne udsende op til 40 gange så stor en mængde kvælstofilter, som måleudstyr ville vise under en test.

Siden 2015 har VW betalt mellem 140-200 milliarder kroner i bøder, erstatninger og forlig.

Forude lurer nu flere sager.

Den tyske koncern har 12 bilmærker - herunder VW, Audi, Skoda og Porsche - under paraplyen.

I en erklæring fra Volkswagen mandag hedder det, at koncernen hurtig vil forsøge at få lukket de sager, der er anlagt, med »passende tilbud«.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden