0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Manuel Silvestri/Ritzau Scanpix
Foto: Manuel Silvestri/Ritzau Scanpix

Grand Canal i Venedig ligger stille hen som følge af coronavirus. Italien er et af de lande i Europa, som har været hårdt ramt af sygdommen samt nedlukningen. Forslag om EU-hjælpepakke skal kickstarte EU-landenes økonomi.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU-Kommissionen vil rejse 750 milliarder euro til fælles genopretning

Efter tidligere at have vedtaget en hjælpepakke for 540 milliarder euro kommer nu forslag til en fond.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EU skal komme styrket, samlet og grønnere ud af den dybe coronakrise.

Sådan lød budskabet fra EU-Kommissionen, da dens 61-årige kristendemokratiske formand, Ursula von der Leyen, onsdag fremlagde et med spænding ventet forslag til en fælles europæisk genopretningspakke.

Konkret foreslår Kommissionen en genopretningspakke på 750 milliarder euro, kaldet Next Generation EU, der som engangsinitiativ især skal hjælpe de hårdest ramte regioner og brancher i Europa med at rejse sig efter det hårdeste økonomiske tilbageslag siden Anden Verdenskrig. Kommissionen regner med, at bruttonationalproduktet i EU vil skrumpe med 7,4 procent i år.

»I vores union er en euro investeret i ét land en euro investeret i os alle. En kollektiv og sammenhængende genopretning, der accelererer de to grønne og digitale omstillinger vil kun styrke Europas konkurrenceevne, modstandskraft og position som en global aktør«, hedder det i udspillet.

Pengene skal EU-Kommissionen låne på finansmarkederne på vegne af landene i fællesskab. De 500 milliarder skal uddeles som overførsler uden tilbagebetaling, hvilket synes at flugte nogenlunde med ambitionsniveauet i et forslag som den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, lagde frem i sidste uge. De sidste 250 milliarder euro skal stilles til rådighed som lån.

Den østrigske, hollandske, svenske og danske regering vil kun låne penge ud, hvilket har givet dem tilnavnet »de nærige fire«.

De 750 milliarder euro skal uddeles over EU-budgettet for de kommende 7 år, der også skal vedtages snart. Det skal særligt ske i de første år, hvor de fleste penge skal ud at arbejde. Landene skal efter planen nu opstille programmer, der også tager højde for mål om en grøn og digital omstilling. Kommissionen foreslår et grundbudget på 1.100 milliarder euro.

Genopretningspakken indeholder tre søjler. Den politiske strid er på forhånd gået på indretningen af en genopretningsfond, der ligger i første søjle. Hvad den angår, blander Ursula von der Leyen kortene mellem overførsler uden tilbagebetaling, som Merkel og Macron har forslået, og lån, som sparelandene vil have. Fonden skal have et budget på 560 milliarder euro, hvoraf 310 milliarder skal uddeles som overførsler, mens 250 milliarder euro skal uddeles som lån. I de øvrige søjler ligger flere fælles udviklingsprojekter, et fælles sundhedsprogram, styrkede kriseberedskab og grønne investeringer.

I forhold til tilbagebetalingen af de 750 milliarder euro i fælles gæld giver Ursula von der Leyen landene et tilbud. Lånet skal betales tilbage på den anden side af det kommende 7-års budget, der udløber i 2028, og helt frem til 2058.

Landene vil altså kunne betale lånet tilbage over de næste budgetter ifølge budgettets fordelingsnøgle, men EU-Kommissionen kan også gøre det, hvis de får egne indtægter. Kommissionen foreslår en afgift på udledning af CO2, som vil gavne klimaet, en skat på digitale virksomheder, og en slags strafafgift, som skal pålægges lande, der ikke opkræver nok i plastikafgifter, hvilket vil være godt for miljøet.

Kommissionens forslag skal nu diskuteres mellem landene, som efter planen skal tage en beslutning på et topmøde 18. og 19. juni. En vedtagelse kræver enstemmighed blandt stats- og regeringscheferne og tilslutning fra EU-Parlamentet.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.