0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix

James Mattis og Trump tilbage i januar 2017, da Mattis blev taget i ed som forsvarsminister. Nu kritiserer han Trump for at ville splitte det amerikanske folk.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trumps første forsvarsminister beskylder præsidenten for at ville splitte det amerikanske folk

James Mattis, der var Donald Trumps første forsvarsminister, retter sjældent angreb mod sin tidligere chef.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den tidligere amerikanske forsvarsminister James Mattis beskylder præsident Donald Trump for forsøg på at splitte det amerikanske folk.

Det fremgår af en erklæring fra Mattis, som mediet The Atlantic bringer på sin hjemmeside.

»Donald Trump er den første præsident i min livstid, som ikke forsøger at forene det amerikanske folk. Han foregiver ikke en gang at prøve på det. I stedet forsøger han at splitte os«, udtaler han.

Mattis giver udtryk for, at Trumps måde at lede USA på er årsag til de uroligheder og protester, som har præget landet i over en uge, efter at en ubevæbnet sort mand døde under en anholdelse i Minnesota forrige mandag.

»Vi er nu vidne til konsekvenserne af tre års tilsigtet forsøg på dette«, siger Mattis og tilføjer:

»Tre år uden modent lederskab««.

James Mattis, der opnåede rang af general i USA's marinekorps, var Trumps første forsvarsminister fra 20. januar 2017 til udgangen af 2018.

Mattis har tidligere sagt, at det ville være uhensigtsmæssigt for ham at kritisere en siddende præsident.

Det gør han så nu, og ydermere langer han ud efter det amerikanske militær og Trumps nuværende forsvarsminister, Mark Esper.

Esper og en general fra USA's forsvarskommando anvendte mandag et militært udtryk - kampplads - for de steder i de amerikanske storbyer, hvor demonstranter forsamler sig.

»Vi bør afvise enhver tanke om vores byer som en 'kampplads'«, skriver Mattis.

Donald Trump truede mandag med at indsætte soldater i de værst ramte områder, men onsdag siger han, at det nok ikke bliver nødvendigt.

Demonstrationerne som følge af politiets hårdhændede behandling af den sorte amerikaner George Floyd er hovedsageligt forløbet fredeligt, men visse steder har de udviklet sig voldeligt, og butikker er blevet smadret og plyndret.

James Mattis skriver, at demonstranternes råb om 'lighed for loven' er et 'berettiget og forenende krav - som vi alle burde kunne støtte op om'.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden