0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Piloters corona-snak var skyld i fatalt flystyrt i millionby

Havarikommission siger, at både pilot og flyveleder begik fejl, da fly med 99 om bord styrtede ned i Karachi

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Asif Hassan/Ritzau Scanpix
Foto: Asif Hassan/Ritzau Scanpix

97 mennesker døde ved flystyrtet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var menneskelige fejl, som forårsagede et flystyrt, der kostede 97 mennesker livet, i den pakistanske storby Karachi i sidste måned. Det viser en foreløbig rapport fra havarikommissionen onsdag.

»Hverken piloten eller flyvelederen fulgte de vedtagne standardregler«, siger Pakistans luftfartsminister, Ghulam Sarwar Khan, som onsdag orienterede parlamentet om rapporten.

Flyet fra Pakistan Airlines (PIA) styrtede ned i et boligområde den 22. maj, efter at begge flyets motorer svigtede, da det lagde an til landing i Karachis lufthavn.

To af de 99 ombordværende overlevede flystyrtet.

Ifølge den pakistanske luftfartsminister var piloterne optaget af en diskussion om coronaviruspandemien, da de skulle til at lande flyet - en Airbus A320.

»Piloten og andenpiloten var ikke fokuserede, og de fortsatte hele tiden diskussionen om coronavirus«, siger han.

100 procent klar til flyvning

Franske eksperter og specialister fra luftfartsindustrien har assisteret de pakistanske havarieksperter med deres undersøgelser af flystyrtet og analyserne af data fra flyets to sorte bokse.

Flyet var 100 procent klar til flyvning. Der var ingen tekniske fejl, fastslår den pakistanske minister på baggrund af den foreløbige rapport.

Flyets vinger skar sig gennem hustage og sendte flammer og røgsøjler i vejret, inden det ramte en gade og udløste en mange timer lang redningsaktion.

Der har ikke været rapporter om omkomne i det tæt befolkede område.

Flystyrtet skete, få dage efter at den kommercielle lufttrafik blev genoptaget efter at have været nedlukket på grund af coronapandemien.

Passagerflyet var på vej fra Lahore i det nordøstlige Pakistan til Karachi, der ligger i det sydlige Pakistan ud til Det Arabiske Hav.

Flyet havde været i drift siden 2004 og blev opkøbt af Pakistan Airlines et årti senere. Det havde fløjet i omkring 47.100 timer.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts