Du har muligvis aldrig hørt om det før, men det er det sidste skrig inden for statslig overvågning: genetisk overvågning. Og det er nok en gang Kina, der fører an i et gigantisk overvågningskapløb, der indtil videre har sikret kinesisk politi adgang til dna fra et sted imellem 100 og 140 millioner kinesere. Men arbejdet fortsætter.
Det er den australske tænketank Australian Strategic Policy Institute, der i rapporten Genomic Surveillance har foretaget den hidtil mest omfattende kortlægning af Kinas genetiske overvågningsprogram. Og tænketanken, der bl.a. rådgiver den australske regering, er ikke i tvivl: Det er verdens største politistyrede dna-database, der lige nu er under opbygning, og som omfatter dna-prøver fra millioner af kinesere uden kriminel fortid. Også børn i børnehavealderen må aflevere dna.
»Når man kombinerer det med andre overvågningsredskaber, vil det øge den kinesiske stats magt og yderligere forbedre mulighederne for undertrykkelse af befolkningen i stabilitetens og den sociale kontrols navn«, advarer tænketanken.
Dens rapport bygger på 700 offentligt tilgængelige dokumenter, meddelelser og udbudsmateriale. De er siden blevet faktatjekket og viderebragt i den amerikanske avis The New York Times.
Rapporten rummer tre pointer, der har relevans langt ud over Kina. Også for Danmark, hvor Politiken i serien ’Farlig viden’ netop har afsløret, hvordan forskere fra Aalborg Universitet har bidraget med viden til Kinas kontroversielle overvågningsteknologi.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her