0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Afolabi Sotunde/Ritzau Scanpix
Foto: Afolabi Sotunde/Ritzau Scanpix

Nigerias befolkning står ifølge nyt studie til at vokse fra knap 200 millioner til omkring 800 millioner mennesker.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Studie: Afrikansk land kan overhale Kina i år 2100

Verdens befolkningstilvækst kan blive væsentligt mindre end ventet. Det kan være gode nyheder for miljøet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Verdens befolkning står til at blive på i alt 8,8 milliarder indbyggere i år 2100, hvilket er to milliarder under FN's fremskrivninger.

Sådan lyder konklusionen i et nyt stort studie offentliggjort onsdag.

Studiet forudser store forandringer i landenes magtforhold som følge af faldende fødselsrater (antallet af børn født per kvinde, red.) og befolkninger, der ældes.

Ved slutningen af århundredet vil 183 af 195 lande - medmindre der sker en stigning i antallet immigranter - nå under et niveau, hvor befolkningen kan opretholde sin størrelse.

Det melder det internationale forskerhold bag studiet i tidsskriftet The Lancet.

Over 20 lande, som blandt andet tæller Japan, Spanien, Italien, Thailand, Portugal, Sydkorea og Polen, står til at få halveret befolkningstallet.

Kinas befolkningstal kan falde fra dagens 1,4 milliarder til omkring 730 millioner på 80 år.

Landene syd for Sahara i Afrika kan få tredoblet deres størrelse til omkring tre milliarder mennesker.

Her står Nigerias befolkning på knap 200 millioner indbyggere til at vokse til knap 800 millioner mennesker.

Det vil ifølge prognosen gøre det til verdens næststørste land befolkningsmæssigt - kun overgået af Indiens 1,1 milliard mennesker.

»Disse fremskrivninger kan være gode nyheder for miljøet. Det kan betyde mindre pres på fødevareproduktionen og lavere CO2-udledninger«, siger hovedforfatter til studiet Christopher Murray.

»Samtidig kan det give store økonomiske muligheder for Afrika syd for Sahara«.

Murray er leder af Institut for sundhedsdata og -evalueringer (IMHE) ved University of Washington.

Han ser til gengæld risici for mange andre lande.

»For de fleste lande uden for Afrika kan en mindsket arbejdsstyrke og en omvendt befolkningspyramide have store negative konsekvenser for økonomien«.

Færre fødsler, flere ældre

Over hele verden skal velfærds- og sundhedssystemer omdannes til at kunne håndtere meget ældre befolkninger.

Mens fødselsraterne falder, og den gennemsnitlige levealder stiger, ventes antallet af børn under fem år at falde med mere end 40 procent fra 681 millioner i 2017 til 401 millioner i 2100.

I den anden ende af spektret vil 2,37 milliarder mennesker - eller mere end en fjerdedel af verdens befolkning - være over 65 år gammel.

Befolkningsændringerne kan ændre hele den økonomiske verdensorden, lyder det i studiet.

»I slutningen af århundredet vil verden være multipolær med Indien, Nigeria, Kina og USA som de dominerende«, siger Richard Horton, chefredaktør for The Lancet.

Forskellen mellem FN's og IMHE's prognoser skyldes blandt, at fødselsraten vurderes forskelligt.

FN antager, at de lavere fødselsrater i mange lande vil stige til 1,8 barn per kvinde over tid.

»Vores analyse antyder, at når kvinder bliver mere veluddannede og har bedre adgang til prævention, så vil de vælge at have mindre end 1,5 barn i gennemsnit«, skriver hovedforfatter Christopher Murray i en mail.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden