0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Her er tre af EU’s slagmarker

Begreber som krise, solidaritet og folkestemning udgør et bagkatalog for weekendens EU-topmøde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marzio Toniolo/Ritzau Scanpix
Foto: Marzio Toniolo/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når Mette Frederiksen og de andre EU-regeringschefer i de kommende dage skal forsøge at enes om EU’s vigtige genopretningsfond på hele 750 milliarder euro, får de brug for al deres politiske snilde og håndværksmæssige kunnen.

For uenighederne er fortsat store blandt EU-landene om, hvordan man skal indrette og styre genopretningsfonden, der især skal hjælpe de hårdest ramte lande og brancher oven på coronakrisen.

Mange og komplicerede forhold vil spille ind på forhandlingerne, men især tre vil have afgørende betydning og stå printet i baghovedet på EU-toplederne, når de skal jonglere et kompromis på plads. Og Italien spiller en hovedrolle alle tre steder.

1. Krise:

For det første er der vækst og beskæftigelse og hvordan man får strikket genopretningsfonden sammen, så den så godt som overhovedet muligt kan hjælpe med til at sparke gang i væksten i EU og nedbringe den tårnhøje arbejdsløshed i kølvandet på coronakrisen.

Her er fokus ikke mindst på Sydeuropas økonomier, der er hårdest ramt. I Spanien og Italien er ledigheden allerede eksploderet og bruttonationalproduktet (bnp) forventes at falde med over 10 procent i år, mere end dobbelt så meget som i Danmark, Sverige og Polen, der ventes at komme lettest igennem coronakrisen.

EU-Kommissionen forslår i sit udspil om genopretningsfonden, at den skal godkende indsendte projekter fra de enkelte medlemslande og især have fokus på den grønne omstilling og digitalisering.

2. Solidaritet:

For det andet er der spørgsmålet om solidaritet inden for EU-familien. Efter Brexit er der behov for at fastholde den øgede opbakning i befolkningerne til EU og vise, at EU kan være handlestærk og stå sammen og være solidarisk, når krisen kradser, og Sydeuropa kalder på hjælp.

Men hvad vil det sige at være solidarisk inden for EU?

Det er åbenlyst for alle, at Spanien og Italien især er hårdere ramt af coronakrisen end de nord- og østeuropæiske EU-lande.

Men alle Italiens økonomiske problemer kan umuligt skyldes coronaen, lyder argumentet fra bl.a. den hollandske regering, der har været bannerfører blandt de ’sparsommelige fire’, hvor Danmark sammen med Østrig og Sverige også regnes med. Væksten i Italien har nemlig været stagnerende i årtier, og vigtige reformer er igen og igen kuldsejlet.

Omvendt kan Italien skyde igen på Holland og deres lempelige beskatning af mange multinationale selskaber, der dræner Italien og andre EU-lande for vigtige skatteindtægter.

Nye tal fra ECB, Den Europæiske Centralbank, der viser at Italiens husholdninger besidder enorme formuer, gør kun diskussionen om solidaritet mellem nord og syd endnu mere speget. Og sådan kan landene indbyrdes blive ved med at bebrejde hinanden i spørgsmålet om solidaritet.

EU-Kommissionens svar er indtil videre, at i solidaritetens navn skal 500 milliarder af de 750 milliarder euro i genopretningsfonden gives som tilskud uden krav om tilbagebetaling, mens de sidste 250 milliarder euro lægges i en pulje, som medlemslandene kan låne fra. Men alle pengene lånes af EU-landene i fællesskab, så renten på lånene kan holdes nede.

Tysklands kansler Angela Merkel bakker op og forsvarer det over for de tyske vælgere med, at det er i Tysklands egeninteresse at sende penge sydpå for at holde hjulene i gang på vigtige tyske eksportmarkeder.

Herhjemme har forkvinden for fagbevægelsen i FH (tidligere LO), Lizette Risgaard, i denne uge advaret statsminister Mette Frederiksen mod at gå med til en aftale, uden at der stilles krav om reformer i de lande, der skal modtage hjælpen. Og Dansk Folkeparti har en kampagne klar om, at nu er det Antonios og ikke Arnes tur, hvis statsministeren går med til at give penge uden betingelser til Sydeuropa.

På samme vis er Hollands statsminister, Mark Rutte, også presset af en opposition, der ved, at op mod 70 procent af hollænderne er imod at give betingelsesløse gaver til andre EU-lande.

3. Folkestemning:

For det tredje er der risikoen for en ny eurokrise, hvis befolkningerne i Sydeuropa igen får følelsen af at blive smidt af EU-toget, og EU-opbakningen derfor igen skrider, og oppositionspartier, der vil ud af EU og euroen, får flertal.

Igen er fokus på Italien, for her er modstanden mod EU størst og igen tiltagende og nu oppe på 42 procent mod 26 procent i november 2018.

Det er især dette tredje forhold, der hele tiden ligger som en latent trussel under weekendens