0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

51-årig brite anholdt efter bombetrussel, der satte danske jagerfly i alarmberedskab

Et fly fra Ryanair modtog fredag en bombetrussel, mens det var i luften. En 51-årig brite er anholdt i sagen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg (arkiv)
Foto: Thomas Borberg (arkiv)
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 51-årig britisk mand er fredag anholdt af norsk politi. Han er mistænkt for at stå bag en bombetrussel mod et passagerfly fra Ryanair. Det skriver norske NRK og VG.

Ryanair modtog bombetruslen, mens det var i luften fredag ved middagstid. Det landede efterfølgende i Oslos lufthavn, Gardermoen, hvor politiet var mødt talstærkt frem.

Kort efter det landede cirka 12.50, blev det meldt ud, at passagererne var evakueret. Cirka en time senere er en bombegruppe og beredskab i gang med at undersøge flyet. Det skriver norske VG.

Lidt før klokken 13.30 bekræftede Ryanair over for VG, at besætningen om bord havde modtaget et stykke papir på flyet. På papiret blev de oplyst om en mulig sikkerhedstrussel om bord.

»Kaptajnen fulgte procedurerne og fortsatte til Oslo, hvor flyet landede trygt«, siger Ryanairs pressevagt til VG.

Anden bombetrussel på en uge

Ryanair-flyet ankom fra London. Ifølge Flightradar skulle flyet lande i Oslo fredag 12.40.

En pressevagt ved Stansted Lufthavn i London oplyste tidligere til VG, at de ikke kendte til bombetruslen, og at der ikke opstod nogen situation, før flyet lettede.

Samtidig med meldingen fra norsk politi oplyste Forsvarets Operationscenter i Danmark, at flere F-16-fly ved middagstid fløj med særdeles høj fart op gennem Jylland på grund af en »nødsituation«.

På Twitter bekræfter Forsvaret, at det er hændelsen med Ryanair-flyet, der fik de danske F-16-fly på vingerne.

»F-16-fly fra Forsvaret har assisteret i forbindelse med en bombetrussel på et Ryanair fly, der fløj fra Stansted til Oslo. De danske F-16-fly er landet i Norge for at tanke, inden de flyver retur til Danmark«, skriver Forsvaret.

F-16-flyene brød lydmuren på turen op gennem Jylland, hvilket medførte høje brag.

Bombetruslen mod Ryanair er den anden i denne uge. Ifølge BBC blev et fly på vej fra Krakow i Polen til Dublin i Irland nødt til at lande, efter at der blev fundet et stykke papir på flyets toilet.

På papiret stod der, at der var eksplosiver om bord på flyet. Det blev der dog ikke fundet ved den efterfølgende efterforskning. To mænd blev anholdt for at have fremsat truslerne, skriver VG.

Opdateres.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter