0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

En væbnet kamp har dræbt 13.000 i Østeuropa – nu er der indgået en våbenhvile

Siden 2014 har en ulmende konflikt i det østlige Ukraine kostet over 13.000 mennesker livet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gleb Garanich/Ritzau Scanpix
Foto: Gleb Garanich/Ritzau Scanpix

Ukrainske soldater sørger under begravelsen af en kollega tidligere på ugen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ukraine, Rusland og forhandlere fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa har fra mandag aftalt en våbenhvile i det østlige Ukraine.

Det melder det ukrainske præsidentkontor onsdag aften. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Over 20 gange er forsøg på en komplet våbenhvile indtil videre slået fejl, skriver dpa.

I det østlige Ukraine har ukrainske regeringsstyrker og pro-russiske separatister taget del i en ulmende konflikt siden 2014.

I alt er over 13.000 mennesker blevet dræbt.

De største kampe blev afsluttet med en våbenhvile i Hvideruslands hovedstad, Minsk, i 2015.

Men siden har sammenstød jævnligt været skyld i, at både civile, ukrainske soldater og separatister har mistet livet.

Præsidentkontoret melder ifølge Reuters, at en fuldstændig våbenhvile er afgørende for, at Minsk-aftalen kan blive implementeret.

»Gennembruddet er resultatet af effektivt arbejde fra den ukrainske delegation med støtte fra vores internationale partnere i Berlin og Paris«, melder præsidentkontoret.

Stemningen var iskold

Ifølge dpa anses en våbenhvile som en vigtig forudsætning for et nyt ukrainsk krisetopmøde.

Både Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har sagt, at de ønsker at bringe Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans ukrainske modstykke, Volodimir Zelenskij, sammen til et møde igen.

I den franske hovedstad, Paris, mødtes de to ledere for første gang ansigt til ansigt i december med netop Merkel og Macron på sidelinjen.

Under mødet faldt flere aftaler på plads, men stemningen var iskold, og der var hverken øjenkontakt mellem Putin og Zelenskij eller noget indledende håndtryk.

Zelenskij har haft som mål at løse konflikten, siden han sidste år blev valgt, skriver Reuters.

Der er blandt andet blevet arrangeret en række fangeudvekslinger.

Ukraine og Rusland har haft et fjendtligt forhold, siden Rusland i 2014 annekterede halvøen Krim og støttede oprøret i øst.

ritzau

Læs mere: