0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Først bakkede Jeppe Kofod kraftigt op om støtte til Hongkong. Nu er han pludselig blevet mere lavmælt

I tirsdags vedtog EU’s udenrigsministre en række tiltag, der bl.a. skulle gøre det muligt for demokratiaktivister i Hongkong at få asyl i EU. Men nu undlader udenrigsminister Jeppe Kofod at svare på, om Danmark vil gennemføre de tiltag, han selv har været med til at foreslå.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tør ikke udfordre Kina, lyder kritikken fra Human Rights Watch.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Selv om den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) gentagne gange har kaldt udviklingen i Hongkong for bekymrende, lægger han foreløbig ikke op til at yde dansk hjælp til demokratiaktivister i Hongkong.

Dermed er han med til at så tvivl om, hvorvidt EU-landene i modsætning til andre vestlige lande som USA, Australien og Storbritannien har en reel vilje til at konfrontere Kina efter indførelsen i sidste måned af en særdeles vidtgående sikkerhedslov i Hongkong.

Sikkerhedsloven gør det muligt at straffe kritikere af Kina og Hongkongs prokinesiske lokalregering med fængsel på op til livstid. Desuden indskrænker loven pressefriheden, pålægger alle skoler at undervise eleverne i at ære Kina og det kinesiske kommunistparti og forbyder bibliotekerne at have prodemokratiske bøger på hylderne.

På et møde så sent som i tirsdags vedtog EU’s udenrigsministre en erklæring, hvor de udtrykte »alvorlig bekymring« over indførelsen af sikkerhedsloven, som de i erklæringen betegnede som ude af trit med de forpligtelser om at opretholde politisk frihed i Hongkong, som Kina tidligere har indvilliget i.

På mødet blev Jeppe Kofod sammen med de øvrige udenrigsministre enige om en række tiltag, EU-landene som et »foreløbigt svar« og efter en »passende vurdering« skulle gennemføre enten selvstændigt eller på EU-niveau.

Disse tiltag indebærer bl.a. at give demokratiaktivister i Hongkong mulighed for asyl eller andet ophold i EU, et stop for eksport af følsomt teknologisk udstyr til Hongkong, øget optag af studerende fra Hongkong på universiteter i EU, støtte til civilsamfundet i Hongkong og en ophævelse af udleveringsaftaler med Hongkong.

Ingen svar på spørgsmål

Tiltagene blev oprindeligt foreslået af Frankrig og Tyskland, og allerede mens tiltagene kun var til politisk forhandling blandt EU-landene, gik Jeppe Kofod offentligt ud i medierne og bakkede dem op.

Politiken har i en mail spurgt udenrigsminister Jeppe Kofod, om han nu vil sikre, at den danske regering helt konkret gennemfører de tiltag, som han selv så kraftigt har støttet og været med til at vedtage på mødet i tirsdags.

I en mail tilbage undlader Jeppe Kofod imidlertid at svare direkte på Politikens spørgsmål. I stedet lægger han nu op til, at tiltagene slet ikke skal indføres på nuværende tidspunkt, men derimod kun, hvis Kinas undertrykkelse af frihedsrettighederne i Hongkong efter EU’s vurdering fremover bliver endnu værre.

»Som jeg har givet udtryk for flere gange, er jeg dybt bekymret over situationen i Hongkong og konsekvenserne af den nye nationale sikkerhedslov. EU-landene sender her et stærkt signal til Hongkong, Kina og omverdenen om, at vi ikke sidder udviklingen i Hongkong overhørig, og at vi vil reagere afhængigt af den konkrete udvikling«, skriver Jeppe Kofod og tilføjer:

»Jeg er særligt optaget af, hvorvidt Hongkong fortsat kan opretholde de gældende frihedsrettigheder. Her er det helt afgørende, at man fra EU’s side holder meget nøje øje med implikationerne af den nationale sikkerhedslov«.

Kun på ét punkt forholder Jeppe Kofod sig konkret til de foreslåede tiltag, og det gælder opfordringen til at stoppe eksporten af følsomt teknologisk udstyr til Hongkong. Her understreger Jeppe Kofod, at det er et forbud, som Danmark allerede har indført.

»Det er klart, at der ikke må eksporteres udstyr eller teknologi, der kan bruges til undertrykkelse eller forfølgelse fra Danmark til Hongkong«, skriver han.

Derudover har Danmark i modsætning til flere andre EU-lande ingen udleveringsaftale med Hongkong.

Kina rasende

Jeppe Kofods udlægning af, at de øvrige tiltag om bl.a. asyl og studieophold kun skal ses som potentielle muligheder, hvis situationen i Hongkong forværres yderligere, afviger fra de begejstrede udtalelser, som den tyske udenrigsminister, Heiko Mass, kom med efter udenrigsministermødet i tirsdags.

Her sagde han ifølge onlinemediet Politico, at tiltagene nu gav EU-landene »en fælles værktøjskasse«, så landene kunne handle. Tyskland har for tiden formandskabet i EU.

Vedtagelsen af tiltagene medførte således også en kraftig reaktion fra Kinas EU-ambassade, der ifølge avisen Wall Street Journal opfordrede EU-landene til »at holde op med at blande sig« i Kinas og Hongkongs interne forhold.

Phil Robertson, der er vicedirektør for Asien-afdelingen i menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, ser Jeppe Kofods opførsel som et tegn på, at Danmark ikke tør stå ved sin egen kritik af Kina.

»Nu handler det om at have politisk mod og hjælpe befolkningen i Hongkong«, siger han og mener, at EU bør gå endnu længere end de tiltag, som EU’s udenrigsministre foreslog i tirsdags.

»Det er fint nok at arbejde for, at demokratiforkæmpere kan få asyl i EU. Men det er samtidig nødvendigt at lægge et reelt pres på Kina, for det er Kina, som er problemet. Det er Kina, der reelt har indført en politistat i Hongkong«, siger Phil Robertson.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce